Mascarponecreme med skyr

Denne mascarponecreme med skyr er en lidt sundere version af traditionelle mascarponecremer, der traditionelt laves med fløde. Jeg bruger i stedet en smule vaniljeskyr i min mascarponecreme, men det smages ikke. Skyren bruges for at blødgøre mascarponen en smule.

Jeg bruger gerne enten citron- eller limeskal i min mascarponecreme, men ønsker man blot en vaniljecreme, udelades citrusskal, og cremen smages til med vanilje(sukker).

Og så er cremen lige til at smøre på kage.

Lækkert OG nemt.

Tip: Brug mascarponecremen på fx gulerodskage, cupcakes, kanelkage eller squashkage.

 

Mascarponecreme med skyr
 
Mængde: denne mængde passer til an kage str. 20x20 cm
Ingredienser
  • 250 g mascarpone
  • 75 g vaniljeskyr
  • 50 g flormelis
  • 1½ tsk vaniljesukker
  • ½ spsk finrevet skal af citron eller lime
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne røres grundigt sammen.
  2. Fordel mascarponecremen på kagen.
  3. Cremen kan sagtens laves på forhånd og opbevares i køleskab indtil brug.
  4. Kage der er påsmurt mascarponecreme opbevares i køleskab.

 

Mascarponecreme med skyr