Sommerkartoffelmos - disse fotos!

“Kartoffelmos om sommeren??” tænker du måske. Og det kan jeg da måske godt forstå. Men altså, hør lige her: Nye kartofler, olivenolie, citronsaft, rødløg og krydderurter i skøn samhørighed i en grov sommermos. Det kan altså noget. Og det er et skønt tilbehør til vegetarisk sommergrillmad, si’r det bare.

Sommerkartoffelmos - disse fotos!

 

Mosen spises kold, det ér jo sommermad, ik’.

Nåja: Kog gerne kartoflerne på forhånd, så de er kolde og klar til at blive til mos.

Er du interesseret i flere salater med kartofler, der passer godt som sommermad, så tryk HER.

 

Sommerkartoffelmos
 
Obs: Kartoflerne kan med fordel koges i forvejen.
Mængde: 4 personer
Ingredienser
  • 800 g nye kartofler med skræl*
  • Saft af 1 lille citron
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 lille rødløg
  • 1½ tsk havsalt
  • ¼ tsk groft sort peber
  • 1 bundt persille
  • 1 bundt purløg
Fremgangsmåde
  1. Kartoflerne koges i letsaltet vand til de er helt møre.
  2. Mens kartoflerne koger:
  3. - Skær rødløget fint.
  4. - skær persille og purløg relativt fint.
  5. - Pres citronen.
  6. Når kartoflerne er færdigkogte, drænes de grundigt for vand og afkøles.
  7. Mos kartoflerne groft (brug en kartoffelmoser eller en gaffel).
  8. Rør alle ingredienserne grundigt sammen ~ gem lidt af både både purløg, persille og rødløg til at drysse over mosen inden servering.
  9. Smag til ~ man skal kunne smage både citron og olivenolie.
  10. Nydes afkølet.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
*Hvis du ikke er til kartoffelskræller (de forsvinder dog i mosen), kan du bare skrælle kartoflerne - blot vær opmærksom på at bruge den angivne mænge kartofler efter skrælning

 

Kartoffelmoser
Sådan en kartoffelmoser her er et old school men helt perfekt bekendtskab, når man skal lave grov mos

 

 

Sommerkartoffelmos - disse fotos!