Hvorfor jeg ikke har lavet vegetarisk tunsalat før nu, må stå hen i det uvisse. For hold da op, jeg er gået glip af noget! Denne tunFRIsalat er simpelthen så smagfuld og crunchy, og den smager så tæt på original tunsalat, at jeg næsten ikke kan forstå det.
Med eller uden løg?
I min variant er der ikke rå løg i. Jeg kan ellers rigtig godt lide løg, også i rå udgave, men eftersmagen og løg-ånden kan jeg godt undvære. Og denne udgave smager skønt også uden rå låg. Rigeligt dild og syltede agurker er til gengæld musts i denne pålægssalat. Mmm!
TunFRIpastasalat
Og prøv også lige at bruge denne tunFRIsalat som pastasalat (se hvordan i opskriftens “I øvrigt”-felt) ~ det bliver simpelthen en lækker, cremet og proteinrig pastasalat.
- 1 dåse kikærter (=240 g kogte), skyllede og afdryppede
- ¼ rød peberfrugt i relativt små tern
- 50 g majs
- 50 g syltet agurk i relativt små tern
- 1 - 1½ spsk tørret dild eller ½ bundt frisk dild
- 1 tsk havsalt
- 2 spsk mayonaise eller plantebaseret alternativ
- 100 g skyr naturel ELLER Alpro greek style yoghurt (måske lidt mere)
- Mos de skyllede og grundigt afdryppede kikærter groft med en gaffel.
- Herefter kommes de groftmoste kikærter og de øvrige ingredienser i en skål og blandes grundigt.
- Vurder om der skal lidt mere skyr i.
- Smag til.
- Sæt udentunsalaten på køl og nyd den, når den er blevet dejligt kold.
150 g pasta, altid gerne fuldkornspasta
Ovennævnte portion tunFRIsalat
En håndfuld rucola, groft skåret
Pastaen koges, afdryppes grundigt og afkøles helt. Bland grundigt med den tunFRIsalat og rucola. Nyd.
Hej Pernille
Min mave er desværre ikke så vild med kikærter – har du et alternativ? ☺️ Det lyder ellers virkelig godt – synes også det kan være lidt svært at finde på vegetarisk/vegansk pålæg.
Mvh Maya
Må indrømme at jeg var lidt skeptisk da jeg læste opskriften, men jeg elsker tunsalat så prøvede alligevel. Og HOLD nu op det smager godt!! Kæmpe madpakke favorit fremover
Hej Helene!
Ej, hvor godt! Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive til mig, det gør mig så glad.
Dejlig aften til dig.
Kærlig hilsen Pernille.
Tusind tak ~ for at jeg må dele dine ord og for ønsket om en god aften Også en god aften til dig. Eller god nat vel nærmere, på dette tidspunkt
I øvrigt; Ved jeg, hvem du er fx på Instagram?
Kærlig hilsen.
Har lige lavet denne opskrift for første gang, begyndte spontant at le fordi det bare smager SÅ GODT! Glæder mig til madpakken på mandag
Kære Christina
Nu ler jeg, fordi din kommentar bare er helt fantastisk! Tak for dine ord, og tak fordi du gav dig tid til at skrive til mig! Dine ord gør mig simpelthen så glad. TAK!
Må jeg dele din dejlige kommentar – uden dit navn selvfølgelig – på Instagram?
Dejlig aften til dig og kærlig hilsen,
Pernille.
Selvfølgelig må du det søde Pernille! En skøn mandag aften til dig : )
[…] Som vegetar er det ikke altid nemt at finde spændende pålæg til sine rugbrødsmadder, hvis man ~ som jeg ~ ikke er interesseret i køderstatningspålæg (fx vegetarisk skinke osv). Så må der tænkes i lidt andre og nye baner. Hummus i alle afskygninger er jo godt. Avocado. Tomat. Vegedeller (fx disse, disse eller disse). Æg. Spreads. Postejer. Salater. […]