Efterår er rødbedesæson, og det er jo heldigt, når man som jeg elsker rødbeder i alle mulige afskygninger. Rødbeder kan nydes både rå og tilberedte, kolde og varme. De kan blandt andet bruges i hummus, salater, syltede og som her i bøffer. Disse bøffer er skønne samen med fx ovnkartofler og en skøn efterårsråkost med kål, rosiner, frugt og hasselnødder. Eller de kan bruges som burgerbøffer. I denne opskrift har jeg brugt tacokydderi, som giver en dejligt smagfuld bøf, men det kan man naturligvis blot udelade eller erstatte med andre krydderier. Frisk oregano eller estragon kunne også være et fint bytte for tørre krydderier.
- 1 ds. kidneybønner, skyllede og afdryppede
- 1 løg
- 250 g rå rødbede (uskrællet vægt)
- 1 æg
- 1½ dl havregryn
- 2 tsk tacokrydderi (jeg bruger den fra Urtekram)
- 1 tsk salt
- ½ dl sesamfrø
- Mos kidneybønnerne groft med en gaffel.
- Løget finthakkes, og rødbede skrælles og fintrives.
- Alle ingredienser røres grundigt sammen.
- Form farsen til 5-6 gode bøffer og lad dem hvile en halv time.
- Steg bøffer dpå en mediumvarm stegepande i lidt olivenolie. Bøfferne er færdige, når de er sprøde og let gyldne.
- Bøfferne kan alternativt steges i ovn ved 175 grader varmluft i ca. 20 minutter. Jeg foretrækker altid pandestegning, da bøfferne da bliver mest saftige og sprøde på den måde.
- Rigtig god fornøjelse.
[…] er et både lækkert, sundt og alsidigt bekendtskab. Rødbeder kan bruges både rå og kogte, i bøffer, hummus og tzatziki, i salater, supper og bowls, i brød og kage, i varme retter. Og alt muligt […]
[…] økonomiske i indkøb. Rødbeder kan bages i ovn og serveres med hvidløgsfraiche. De kan laves til de lækreste bøffer, de kan bruges i hummus, de kan tilberedes som ovnret og bruges som tilbehør, og de er rigtigt […]
[…] er en lækker og smagfuld mexi-rødbedebøf med kidneybønner. Fyldet er hvidløgsmayo, frisk spinat, avocado, rå løg, syltede agurker samt masser af høvlet […]