Inden jeg blev vegetar, var boller i karry min absolutte yndlingsret. Jaja, jeg ved det, ikke særligt fancy eller nytænkende, men det er altså bare den bedste ret. Saucen (opbagt, se’fø’li). Risene. Kødbollerne. Tilbehøret (altid ananas og ærter!).
Men ikke kødbollerne mere, selvfølgelig. Og den opbagte sauce smager virkelig godt, men et sundere og lige så lækkert på en anden måde-alternativ gør da ikke noget, vel.
Så det har jeg rodet lidt med, og jeg er kommet frem til denne skønne karrysauce af grøntsager og røde linser samt afrundet med lidt fløde eller kokosmælk.
Så mange gode grunde til at lave denne karrysauce
Hør bare her:
~ Saucen er lavet på gulerødder og sød kartoffel, hvilken giver en smagfuld bund i saucen
~ Der er røde linser i saucen for protein og fordi de sammen med gulerødder og sød kartoffel giver suppen, når den blendes, en tyk og cremet konsistens
~ Fløde eller kokosmælk efter ønske fordi det runder saucens smag af, og fordi fløde og kokosmælk hver især giver sit eget præg på saucens smag = en alsidig sauce, der kan bruges til forskellige retter
Selv bruger jeg saucen til en vegetarisk version af boller i karry (her laver jeg gerne enten mine linseboller eller mine black bean boller – eller køber Naturlis Veggie Balls eller Ikeas Huvudroll-boller) eller i en gang linser i karry med masser af grøntsager.
- 200 g gulerødder (vægt når gulerødderne er skrællet)
- 125 g sød kartoffel (vægt når kartoflen er skrællet)
- 75 g blomkål
- 1 løg
- 60 g røde linser
- 2½ - 3 tsk gul karry
- 1 tsk stødt ingefær
- 6½ dl vand
- 1 grøntsagsbouillonterning
- 2 spsk citronsaft
- 1½ tsk salt
- ¼ - ½ tsk peber
- 1½ dl fløde eller kokosmælk
- Skræl gulerødder og søde kartofler og skær dem i små stykker.
- Skær blomkålsstok i små stykker.
- Pil løget og skær også dette i små stykker.
- Kom alle ingredienser undtagen salt og fløde/kokosmælk i en gryde, og kog saucen med låg på gryden i 30 minutter.
- Efter de 30 minutter tilsættes salt og fløde/kokosmælk, og saucen blendes meget, meget grundigt (jeg bruger stavblender).
- Smag saucen til og juster evt. på konsistensen, hvis dette ønskes.
4 personer
300 g blomkål, gerne mest muligt af stokken
100 g kartoffel (skællet vægt)
1 løg
50 g røde linser
2½ tsk karry
1 tsk stødt ingefær
1 grøntsagsbouillonterning
1 spsk citronsaft
6 dl vand
1½ dl fløde
3/4 tsk groft salt
1/4 tsk groft sort peber
Grøntsagerne skæres relativt fint og alle ingredienser kommes i en lille gryde. Saucen koges roligt med låg på gryden og omrøring ind imellem i 30 minutter.
Saucen blendes meeeget grundigt med stavblender.
Smag til.