Asiatiske kødFRIboller

Her på bloggen findes mange vegetariske deller og bøffer samt nogle vegetariske kødboller, men disse er de første af den asiatiske slags. Sig velkommen til mine asiatiske kødFRIboller!

Asiatiske kødFRIboller

Hvad kan man bruge asiatiske kødFRIboller til?

Herhjemme bruger vi dem sammen med asiatiske saucer og ris eller nudler. Man kan også bruge de kødFRIboller til supper, men man skal i så fald være opmærksom på, at vegetariske boller ikke holder så godt sammen som traditionelle kødboller, og derfor vil blive bløde i suppe. Men de kan altså sagtens spises sammen med suppe, de skal bare ikke ligge i blød meget længe deri.

Asiatiske kødFRIboller

Asiatiske kødFRIboller

Og som altid her hos mig: Easy peasy

Alle ingredienser i foodprocessor og vrooom ~ form ~ vent ~ steg ~ nyd.

Jeg sagde jo, det var nemt.

Såh…

Skal vi ikke bare i gang med at lave noget lækkert mad med de her asiatiske kødFRIboller? Dét tror jeg nok, vi skal!

Nåja, og hvis du er interesseret i en mere neutral kødFRIbolle til fx en gang Lady & Vagabonden eller boller i karry, så se lige mine black bean boller.

Asiatiske kødFRIboller

Og PS:

Brug fx denne thaiinspirerede kokossauce sammen med de kødFRIboller her.

Asiatiske kødFRIboller

 

Asiatiske kødFRIboller
 
Mængde: 12 kødFRIboller
Ingredienser
  • 1 dåse sorte bønner eller kidneybønner
  • 3 forårsløg
  • 80 g finvalsede havregryn
  • 2 fed hvidløg
  • 10 g frisk ingefær (Obs: Den angivne mængde, er mængden efter skrælning)
  • ¼ tsk tørrede chiliflager
  • En håndful frisk koriander
  • 3 spsk soya
  • Sesamolie til stegning
Fremgangsmåde
  1. Ingredienserne klargøres:
  2. ~ Bønnerne skylles og drænes grundigt
  3. ~ Løg pilles og skæres i grove stykker
  4. ~ Hvidløgsfed pilles
  5. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor og køres til en relativt fin konsistens, der må dog stadig gerne være lidt synlige løgstykker.
  6. Form 12 kugler af farsen og lad disse hvile 20-30 minutter.
  7. Opvarm en stegepande og steg de asiatiske kødFRIboller i sesamolie. Start med at stege på mediumhøj varme (hos mig er det trin 7 ud af 9), til bollerne har fået stegeskorpe hele vejen rundt. Skru herefter ned på mediumlav varm (hos mig er det trin 4 ud af 9) og steg herefter bollerne i ca. 5 minutter. Vend bollerne jævnligt.
  8. Nyd sammen med fx en kokossauce med grøntsager samt ris eller nudler til.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Ikke-asiatisk variant af kødFRIboller:

1 dåse kidneybønner
80 g finvalsede havregryn
1 lille rødløg
2 fed hvidløg
1/2 tsk røget paprika
1/4 tsk tørrede chiliflager
3/4 tsk groft salt

Fremgangsmåde som beskrevet ovenfor.

 

Asiatiske kødFRIboller