Vegetarisk karrykål

Kender du karrykål? Traditionelt laves retten af hvidkål, løg, oksekød og karry, men nej tak til det der oksekød, ik? Og ja tak til endnu flere grøntsager i retten, ik? Jeg giver dig: Vegetarisk karrykål.

Jeg kan jo ikke lade være…

… så selvfølgelig har jeg både vegetariseret retten og gjort den til min egen.  Som jeg altid siger: Opskrifter er lavet til at blive justeret til ens egen smag.

Så min version af vegetarisk karrykål indeholder ud over hvidkål og karry – elementer fra den traditionelle ret – også nye, gode sager som gulerødder, kartofler, linser og røget paprika. Og så skal der et gavmildt drys frisk timian på toppen, fordi timian er den bedste vinterkrydderurt ever.

Vegetarisk karrykål

Et lille, lækkert fif til karrykål-rester

Har du rester til overs fra karrykålen, serverer du det smagt til med soya samt drysser med sesamfrø og vupti: Forårsrullegryde. Fordi det på denne måde smager virkelig meget som fyldet i forårsruller. Smart, ik. Og lækkert. Si’r det bare.

Vegetarisk karrykål

 

Vegetarisk karrykål

Vild med hvidkål?

Så kig her og bliv inspireret til flere lækre, mættende og billige retter med hvidkål.

Vegetarisk karrykål
 
Mængde: 4 personer
Ingredienser
  • 800 g hvidkål (ikke spidskål)
  • 250 g snackgulerødder
  • 2 løg
  • 300 g små kartofler
  • 4 tsk karry
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk røget paprika
  • 1½ tsk tørret timian
  • 1½ tsk salt
  • ¼ tsk groft sort peber
  • 3½ dl vand
  • 2 dåser grønne linser
Tilbehør:
  • Frisk timian og evt. godt brød
Fremgangsmåde
  1. Ordn grøntsagerne:
  2. - Hvidkål skæres i mediumtynde strimler
  3. - Gulerødder skæres i tynde mønter
  4. - Løg skæres i tynde strimler
  5. - Kartofler med skræl skæres i tynde mønter
  6. Steg hvidkål, gulerødder, løg og kartofler i lidt neutral olie i 5 minutter ved god medium varme (hos mig er det trin 6 ud af 9), vend rundt i grøntsagerne.
  7. Skru ned på lidt under middel varme (hos mig er det trin 4 ud af 9) og tilsæt de øvrige ingredienser undtagen linserne, og lad retten simre med låg på gryden ca. 25 minutter til grøntsagerne er møre. Tilsæt linserne efter 15 minutter.
  8. Smag til og server med frisk timian og evt. brød til.
Rigtig god fornøjelse

 

Vegetarisk karrykål

 

Vegetarisk karrykål