Hvis du gerne vil lave billig og god mad, så er dette rødbedefad måske lige noget for dig. Rødbeder smager godt, er superanvendelige, sunde og meget økonomisk mad. Det er da bare win over hele linjen.
Hytteost eller bønner
Det her rødbedefad kan laves vegetarisk, så bruges hytteost i retten, og den kan laves vegansk, hertil bruges kidneybønner i stedet for hytteost. Begge dele smager skønt og har lækker tekstur, forskellen ligger blot i, hvilken type protein, du ønsker at bruge.
Rødbedefad – en tibehørsret
Selvom rødbedefadet her indeholder både grønt (eller rødt, men you get it, ik) og protein, er det en ret, der passer sig bedre som tilbehør end som hoveddelen af et måltid. Jeg kan godt lide at spise et groft og et frisk element sammen med rødbedefadet, gerne sprødt bidegrønt som peberfrugt, agurk og snackgulerødder samt rugbrød med ost eller lidt smør på. Og så serverer jeg meget gerne ofte saftige og sprøde-på-overfladen linsedeller til.

Nemt rødbedefad
UdskrivDet skal du bruge
- 500 g rå rødbeder (uskrællet vægt)
- 2 løg
- 250 g hytteost
- 4 æg
- 60 g hvedemel
- 1/4 tsk muskatnødpulver
- 1 1/2 tsk salt
- 1/4 tsk groft sort peber
- Drys efter tilberedning med frisk estragon eller frisk timian
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Skræl rødbeder og riv dem på den grove side af et rivejern (engangshandsker anbefales!)
- Skræl løgene og hak dem mediumgroft.
- Bland alle ingredienserne grundigt sammen og kom massen i et ildfast fast str. ca. 20 x 25 cm.
- Bag rødbedefadet i ca. 45 minutter til overfalden er fast (men ikke mørk), og massen ikke længere er "løbende" (check dette ved at skære lidt ned i massen med fx en urtekniv og kig ned i retten).
Rigtig god fornøjelse

One thought on “Nemt rødbedefad”