Altså ~ jeg kan slet ikke lide kaffe. Som i SLET IKKE. Kaffe er adr, hvis man spørger mig.

Men så skete der noget, da vi for nylig var på sommerferie: Jeg smagte en iskaffe lavet på vanilleis. Meget mild i kaffesmagen og dejligt cremet på grund af vanilleisen.

Nu har jeg så også prøvet med en traditionel iskaffe lavet med isterninger i stedet for vanilleis, og det er heller ikke tosset. Min version er mild i kaffesmagen, den sødet med blandt andet vanille, og så har den konsistens lidt som en slush ice.

Måske man er ved at blive voksen?

Jeg sagde “måske”!

 

Iskaffe for begyndere
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
  • 1½ strøget tsk nescafé
  • 1 strøget tsk vanillesukker
  • 2 strøgne tsk sukker eller erstatning svarende hertil ved brug af havremælk ~ bruges letmælk brug ½ strøget tsk sukker mere (jeg sagde jo, den er sød)
  • 1 dl havremælk eller letmælk
  • 7 isterninger (brug 10 isterninger for udlignende konsistens)
Fremgangsmåde
  1. Mælk, nescafé, vanillesukker og sukker/sødning køres grundigt sammen i en minihakker eller blender til en skummende masse
  2. Tilsæt isterningerne og kør til iskaffen har slush ice-konsistens.
  3. Nydes med det samme.
Rigtig god fornøjelse.