Smoothies er en lækker måde at få frugt, grønt og protein på dage, hvor måltidet af alle mulige grunde gerne må være let, koldt eller to go. Her på bloggen har jeg indtil flere forslag til smoothies, men dette er en ren bærsmoothie uden en masse hokus pokus. Den kan laves både med og uden proteinpulver, så den kan være til både børn, voksne og småtspisende efter behov.

 

Hindbærsmoothie med vanille
 
Mængde: Et stort glas til 1 person
Det skal du bruge
  • 100 g frosne hindbær
  • 50 g (= ca. 2 gode spsk) yoghurt/skyr (plante- eller kobaseret)
  • 1 tsk vanillesukker ELLER 10 g proteinpulver med vanillesmag (jeg bruger Diet Protein Blend fra MyProtein)
  • ½ banan ELLER 1 god tsk sukker eller anden ønsket sødning i tilsvarende mængde
  • Ca. 1 dl vand
  • Isterninger til servering
Sådan gør du
  1. Blend grundigt.
  2. Juster evt med vand.
  3. Server gerne med isterninger i og nyd.
Rigtig god fornøjelse