Loading...

Grøn chiasmoothie

Dette er simpelthen den bedste vågn-op-smoothie. Den har kapow fra ingefær, varme fra kardemomme, sødme fra æble, mæthed fra yoghurt og broccoli, og så er den lækkert cremet.

“Hvaffornoget – broccoli??” tænker du måske, og ja der er broccoli i. Det smager ret neutralt i smoothien men bidrager med masser af kostfibre og vitaminer samt giver en dejlig mæthed.

Godmorgen!

 

Grøn chiasmoothie

Udskriv

Det skal du bruge

Basisgrød:

  • 100 g yoghurt naturel*
  • 1 spsk chiafrø

Næste morgen:

  • 1/2 æble(uden skræl, kernehus, blomst og stilk)
  • 100 g. frossen broccoli
  • 1 strøget tsk stødt ingefær
  • 1 strøget tsk stødt kardemomme
  • 2-3 tsk agavesirup el. anden sødning**, herunder også sukkererstatning i tilsvarende mængde eller dadler
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3/4 dl koldt vand

Topping:

  • Medium hakkede valnøddekerner
  • Dadler i medium stykker
  • Lidt hampefrø (de afskallede)

Sådan gør du

  • Basisgrøden af yoghurt naturel og chiafrø røres grundigt sammen og sættes i køleskab i en lukket beholder, hvor den trækker natten over.
  • Næste morgen tilsættes de øvrige ingredienser, og smoothien køres på høj hastighed i 2 minutter i en blender. Tilsæt ikke mere vand, så bliver smoothien for tynd i konsistensen.
  • Top med dadelstykker, hakkede valnødder og lidt hampefrøskaller og nyd med ske.

Noter

*Jeg bruger oftest ylette eller skyr, men anything goes
** Det er lidt mere sukker/sødning, end jeg plejer at bruge, men der skal lidt til som modspil til ingefæren.
Rigtig god fornøjelse

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk