Den du ved nok (uden æg)

Jeg ved ikke, hvem der har fundet på navnet til denne kage, men jeg ville ønske, det var mig: Den du ved nok. Og alle ved det jo lissom. Eller husker det i hvert fald så snart man har fået det at vide.

Den du ved nok er en slags mørk drømmekage, den indeholder nemlig kakao i dejen samt både kakao og en smule kaffe i glasuren.

Og alle elsker Den du ved nok. Også børn, selvom der er det der kaffe i. Men det er jo også så lidt, at det ikke smages men blot runder kakaosmagen.

Den du ved nok (uden æg)

“Ny og forbedret udgave” som man siger

Min version her er en lidt sundere version af den traditionelle Den du ved nok. Og så er den bagt uden æg, dels fordi det er noget nørderi for mig at bage lækre kager uden æg i, men også fordi, jeg synes konsistensen på æg-fri kager er mere lækker.

Og lad os så bage, ik!

 

Den du ved nok (uden æg)
 
Mængde: 16 stykker kage
Ingredienser
Kage
  • 150 g hvedemel
  • 25 g hvid hvedemel
  • 160 g sukker
  • 15 g usødet kakao (den der bruges til bagning)
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 2½ dl mælk
  • 50 g smør
  • Et nip knust havsalt

Glasur
  • 30 g smør
  • 50 g kokosmel
  • 140 g flormelis
  • 10 g usødet kakao
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 spsk kaffe (gerne stærk)
Fremgangsmåde
Kage
  1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn (ikke varmluft).
  2. Beklæd en bageform str. 20x20 cm med et stykke bagepapir.
  3. Kom de tørre ingredienser i en skål og rør det grundigt sammen med et piskeris (piskeriset er supergodt til at røre evt. mel- og kakaoklumper ud).
  4. Smelt smørret og kom det i skålen til de tørre ingredienser, bland til smørret så vidt muligt har "opsuget" mel m.m.
  5. Tilsæt mælken ad to omgange og bland dejen roligt og grundigt sammen.
  6. Hæld dejen i den bagepapirsbeklædte form.
  7. Bag kagen ca. 20-23 minutter.
  8. Lad kagen afkøle helt inden glasuren kommes på.

Glasur
  1. Lav kaffe til glasuren (og dig selv 😉)
  2. Kom alle ingredienserne til glasuren i en lille gryde og varm igennem til massen er flydende og glat - glasuren skal helst være relativt fast, hvis den er for flydende, løber den lidt.
  3. Nyd!
Rigtig god fornøjelse.

 

Den du ved nok (uden æg)