Tacodeller

Tacodeller

Tacodeller er en af vores aller-yndlings-vegetardeller herhjemme. Hvorfor? De smager mexicansk og taco-ish, de får sprød stegeskorpe og er bløde og saftige inden i. Nemme er de også. Og ret pæne, faktisk.

Tacodeller til… alt muligt

Disse vegedeller er lækre til eller i en fyldig salat med fx kål og grov bulgur, de er toplækre nystegte og varme med tilbehør som fx ovnstegte kartofler og lækkert grønt/en salat, og de er også perfekte eller i pitabrød og wraps. Og som pålæg! På rugbrød smager dellerne særligt godt på en bund af rucola og frisk oregano eller sammen med avocado og frisk koriander.

Kun fantasien sætter egentlig grænserne her, ik.

Såh. Ikke så meget mere at sige. Andet end måske:

Elsker du vegetariske/veganske deller, så kig HER!

Og lad os så lige fået lavet nogle tacodeller!

 

Tacodeller
 
Mængde: 8 deller/5 bøffer
Ingredienser
  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 løg
  • ½ rød peberfrugt
  • 70 g havregryn
  • 1½ tsk spidskommen
  • ½ tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • ¼ tsk peber
Fremgangsmåde
  1. Skyl og afdryp bønnerne grundigt.
  2. Ordn og skær løg og peberfrugt i grove stykker.
  3. Kom alle ingredienser i en foodprocessor eller minihakker og kør massen til ønsket konsistens, den må gerne være en smule grov/rustik.
  4. Form massen til 8 deller/5 bøffer og lad disse hvile i køleskab mindst 20-30 minutter (de kan sagtens hvile længere end det).
  5. Steg dellerne i lidt olivenolie på en mediumvarm pande.
Rigtig god fornøjelse.

 

Tacodeller

 

 

Tacodeller

 

 

 

Du kan måske også lide...