Loading...
Sommergryde

Sommergryde

Den her nemme ret smager virkelig skønt af sommer, og derfor har jeg kaldt retten Sommergryde. Smart, hva’.

“Hvordan smager den af sommer?” tænker du måske.

Jo, altså: Fordi der bruges friske tomater og ikke dåsetomater. Og fordi squashen smager skønt igennem. Det er ret så sommerligt, synes jeg.

På en måde er den her Sommergryde en slags ratatouille-ish på den udvidede måde. Udvidet fordi jeg har tilføjet kikærter for protein, fuldkornspasta for fibre og mascarpone for rund cremethed. Og nåja; De friske tomater.

Det’ let, det’ lækkert, det’ nemt, det’ hurtigt lavet, og det er sommer i hver mundfuld.

Og PSST: Når nu du har købt en bøtte mascarpone, så skal den jo også bruges, ik? Så tag da lige et kig på min Pizza Nadia og min tiramisu.

 

Sommergryde

Sommergryde

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 3 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 2 squash
  • 225 g spidskål
  • 750 g tomater (jo mere modne, jo mere smag)
  • 2 dåser kikærter
  • 180 g fuldkornspasta
  • 3/4 tsk cayennepeber
  • 1 1/2 spsk tørret salvie
  • 1 1/2 spsk tørret rosmarin
  • 1 1/2 grøntsagsbouillonterning
  • 7 dl vand
  • 1 1/2 tsk salt
  • 3-4 spsk mascarpone
  • Til servering: Frisk krydderurt , fx oregano

Sådan gør du

  • Hvidløg finthakkes, løg, squash og spidskål skæres i stykker af ønsket størrelse (ikke små).
  • Tomaterne skæres i tern på ca. 2x2 cm.
  • Alle ingredienser undtagen mascarpone kommes i en gryde og retten koges op. Sørg for at pastaerne er nede i væsken (vær ikke bekymret for mængden af væske, tomaterne især afgiver væde ved tilberedning). Når retten er i kog, skrues ned på medium varme (hos mig er det trin 5 ud af 9), låg lægges på gryden, og retten simrer 12 minutter plus/minus, indtil pastaen er mør.
  • Sluk for blusset og vend grundigt mascarpone i retten.
  • Smag til.
  • Drys med friske krydderurter ved servering.
Rigtig god fornøjelse

 

 

Sommergryde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk