Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med morgenmad. Overnight oats ~ også kaldet køleskabsgrød ~ er en af gengangerne hos mig, blandt andet fordi det er verdens nemmeste og rigtig dejlig morgenmad, og jeg kan lide at veksle mellem forskellige slags. Her på bloggen findes en række lækre varianter af overnight oats, se bare HER. Og nu denne. Ret simpel og ret lækker. Og meget fin også, hvilket jo heller ikke gør noget. Da jeg havde denne morgenmad med på arbejde forleden, sagde en pige på 2 1/2 meget imponeret: “Din mælk er meget flot!” Need I say more…
“Men! Frosne hindbær skal da varmebehandles inden spisning?!” tænker du måske
Og ja, det skal de egentlig pga risiko for smitte med forskellige bakterier. Men jeg er den rebelske type, og jeg spiser dem frejdigt direkte fra frost. Hvis du har det bedre med lige at give hindbærrene et opkog inden spisning, gør du selvfølgelig bare det.
- 50 g grove havregryn
- 1 spsk chiafrø
- 90 g frosne hindbær
- 1 tsk vanillesukker
- 1 tsk agavesirup eller erstatning svarende hertil
- 2 tsk grofthakkede valnødder
- 2 - 2¼ dl (165-185 g) mælk af ønsket type (plante eller ko ~ jeg bruger havremælk eller neutral soyamælk) eller en blanding af mælk og vand
- Alle ingredienserne røres sammen i en beholder, som lukkes og stilles i køleskab natten over.
- Næste morgen: Omrør og nyd.
[…] har op til flere opskrifter på overnight oats her på bloggen, fx med hindbær, med ribs og solbær, med kakao, med blåbær og lime samt med hel […]
[…] også min overnight oats med chia og hindbær, den er også virkelig […]