Loading...
Mexiplade - nem mad med masser af grønt og bønner

Mexiplade – nem mad med masser af grønt og bønner

Man kommer all things lækkert på en bageplade. Bager det i ovnen. Nyder det med passende tilbehør. Det er indbegrebet af plademad; Nem mad bagt alt-i-en-agtigt på en bageplade i ovnen. Det er så lækkert, comfy og kan varieres på tusind måder.

Her får du en mexicansk variant; En masse grøntsager som i kombination giver mexi-vibes. Med bønner af eget valg (eller kikærter). Og undervurder ikke de der bagte majs, det er som en lille guldklump i hver bid.

 

“Hvad serverer man til sådan en mexiplade?” spørger du måske

Mexipladen er et fuldgyldigt måltid, da der er både kartofler, protein og masser af grønt i retten. Jeg serverer altid enten hytteost eller fraiche til (især hytteosten booster proteinindholdet i retten). Og frisk koriander, hvis man er til det, ellers kan man erstatte koriander med frisk oregano. Vil man have lidt ekstra til, kunne man fx servere tacodeller eller vegetariske nuggets (sidstnævnte køber jeg mig til, og jeg kan godt lide dem fra Hälsans kök).

 

Mexiplade - nem mad med masser af grønt og bønner

 

Vild med lækre plader?

Se se lige den her grøntsagsplade med røget tofu og spicy hytteostcreme!

 

Mexiplade - nem mad med masser af grønt og bønner

Mexiplade - nem mad med masser af grønt og bønner

Skær grøntsagerne. Vend dem med bønner, olie og krydderier. Bag i ovnen. Nyd. That's it. Lækker og ultranem mexiplademad.
Udskriv

Det skal du bruge

  • 500 g kartofler eller samme mængde søde kartofler
  • 2 dåser bønner efter eget ønske, fx borlotti eller fava, eller kikærter
  • 2 løg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 slanke squash
  • 1 dåse majs
  • Olivenolie
  • 1 tsk tørret salvie
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørrede chiliflager
  • 1 1/2 tsk salt
  • Tilbehør: Hytteost eller fraiche samt frisk koriander

Sådan gør du

  • Ovnen tændes på 225 grader varmluft, og en bageplade beklædes med bagepapir.
  • Kartoflerne vaskes og skæres i runde skiver på ca. 1/2 cm tykkelse (eller i grove stykker).
  • Bønnerne skylles og drænes grundigt.
  • Løg, peberfrugt og squash skæres i grove stykker.
  • Majsene drænes for væske.
  • Alle rettens ingredienser kommes på den bagepapirsbeklædte bageplade og blandes grundigt.
  • Mexipladen bages ca. 1/2 time til grøntsagerne er møre og sandsynligvis har fået lidt mørke steder. Det er ikke nødvendigt at vende rundt i grøntsagerne undervejs i bagningen.
  • Server med hytteost eller fraiche samt frisk koriander.

Noter

Prøv at blande revet cheddar i retten inden bagning, det bliver mexi-cheesy-lækkert!
Rigtig god fornøjelse

 

Mexiplade - nem mad med masser af grønt og bønner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk