Græske bønnedeller

De her græske bønnedeller er propfulde af god smag og lækre sager. Og så er de supernemme at lave. Hør lige her:

Lyksalighederne ved mine græske bønnedeller

Der er simpelthen kun gode ord at sige om de lækre deller her, fordi…

… de supernemme at lave

… de indeholder kun ingredienser, der er nemme at få fat i

… de er fulde af lækre sager, fx soltørret tomat og feta

… de laves uden æg

… de er en smagseksplosion i munden

… de er saftige

… de kan steges sprøde

Man kan faktisk kun være vild med de her lækkerheder.

Græske bønnedeller

 

Græske bønnedeller

Kan græske bønnedeller laves på vegansk?

Ja, nemt. Som det efterhånden er med rigtig mange produkter, kan feta også fås i vegansk variant, og hvis man ønsker disse deller i vegansk udgave, er det kun fetaen, der er det springende punkt.

Græske bønnedeller

 

Græske bønnedeller

Er du nysgerrig på andre spændende vegetariske/vegansk deller?

Så tag et kig på mine altid populære quinoadeller, mine quinoadeller med squash og parmesan eller mine tacodeller.

Græske bønnedeller

 

 

Græske bønnedeller

 

Græske bønnedeller
 
Mængde: 10 små deller
Ingredienser
  • 1 dåse kidneybønner (=240 g kogt)
  • 1 medium rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g soltørret tomat
  • 75 g feta, jeg bruger Puck feta, men brug din yndlings herunder også vegansk
  • 1 bundt persille
  • 50 g havregryn
  • 1 tsk tørret oregano
  • ½ tsk røget paprika
  • ¼ tsk tørrede chiliflager
  • ½ tsk groft salt
  • ¼ tsk groft sort peber
Fremgangsmåde
  1. Bønnerne skylles og drænes grundigt.
  2. Feta skæres eller brækkes i tern af ca. ½ x ½ cm (ikke mindre).
  3. Persille skæres medium.
  4. Alle ingredienser undtagen feta og persille kommes i en foodprocessor og køres til en jævn masse som dog stadig har lidt stykker af løg og soltørret tomat.
  5. Rør persille grundigt i.
  6. Vend til sidst feta i med blid hånd så fetaen ikke går for meget i stykker.
  7. Form 10-12 små deller (brug til denne størrelse en stor spsk) ved at trykke hver delle sammen med fingrene og herefter trille dem til en lille kugle, som til sidst gives et lille tryk, så dellerne bliver let flade (lidt som en miniature burgerbøf). Dellerne kan også formes aflange eller helt runde.
  8. Lad de formede deller hvile på køl en halv times tid.
  9. Opvarm en pande og steg dellerne i lidt olivenolie ved medium varme (hos mig er det trin 5-6 ud af 9) til dellerne har fået fin farve.
Rigtig god fornøjelse.

 

Græske bønnedeller

 

Græske bønnedeller