Her får du lige opskriften på en virkelig nem fetacreme, som du kan lave på nulkommafem, som er drøj i brug, og som er skøn sammen med fx bagte grøntsager eller som det cremede element i fx madpandekager eller wraps.

Fetacremen kan bruges naturel, da smager den bare skønt af feta, eller den kan smagssættes med lige det, du ønsker, det kunne være eksempelvis hvidløg, krydderurter, chili, fintrevet citronskal eller groftrevet rødbede.
Er du nysgerrig på andre typer smørelse/dyppelse, så tag da lige et kig på denne grønne creme med artiskok, min béarnaise-skyr-creme eller en skøn og næææsten oliefri rød pesto.


Virkelig nem fetacreme
Udskriv personer
Det skal du bruge
- 200 g feta, brug gerne Puck feta, den giver en skøn konsistens
- 50 g skyr naturel eller græsk yoghurt 2%
- En lille smule koldt vand
Sådan gør du
- Feta brækkes/skæres i mindre stykker og kommes i en minihakker sammen med skyr/græsk yogurt.
- Kør til konsistensen er lækkert cremet.
- Tilføj en lille smule koldt vand til at justere konsistensen - ikke for meget og hellere en lille smule ad flere omgange - cremen skal være tyk, fast og supercremet.
Noter
Fetacremen kan bruges naturel, da smager den skønt og rent af feta, eller den kan smagssættes med lige det, du ønsker; Det kunne være eksempelvis hvidløg, krydderurter, chili, fintrevet citronskal eller groftrevet rødbede.
Rigtig god fornøjelse
