At bage boller i fad giver skønne boller, der hænger sammen (lige som hveder) med masser af blød- og pænhed, og disse havre-chiaboller i fad er ingen undtagelse.
Hvorfor er de her havre-chiaboller i fad SÅ gode?
Fordi de har sådan en lækker konsistens takket være havregrynene, de indeholder masser af fibre (=mæthed) og skøn smag fra al den skønne fuldkorn fra både havregryn og den hvide hvede, og så giver alle chiafrøene både lækker moist og skønt knas i bollerne.
Skal man bruge et særligt slags fad, når man bager boller i fad?
Man SKAL ikke, men bollerbliver bedst bagt i et metalfad, da metallet bager de yderste boller bedre end hvis man bruger et porcelænsfad. Men man kan sagtens bruge andet end metal, hvis man ikke har et metalfad i den rigtige størrelse. No worries.
Er du lige så vild med hjemmebagte boller som mig?
Så tryk HER og lad dig inspirere til lækre og nemme boller af alle mulige slags!
- 40 g chiafrø + 1 dl vand
- 35 g gær
- 3 dl mælk
- 100 g yoghurt naturel (vaniljeyoghurt kan også bruges)
- 65 g smør
- 15 g sukker
- 200 g finvalsede havregryn
- 135 g hvid hvede mel (det er et fuldkornsmel)
- 335 g hvedemel
- 1 tsk salt
- Pensling: Mælk
- Drys: Finvalsede havregryn og chiafrø
- Chiafrø + 1 dl røres godt sammen. Stilles til side og hviler indtil det skal bruges.
- Smørret smeltes.
- Gæren udrøres i mælken.
- Yoghurt, det smeltede smør og chiablandingen tilsættes, og blandingen røres sammen.
- De øvrige ingredienser tilsættes, hold dog noget tilbage af hvedemelet. Dejen røres grundigt sammen. Tilsæt mere mel lidt ad gangen, dette for at dejen ikke mættes for hurtigt. Dejen skal være lidt klistret/fugtig og endelig ikke tør.
- Et ovnfast fad (gerne metal) str. 22 x 32 cm (indvendigt mål) beklædes med bagepapir.
- Vej dejen og del den herefter i 12 lige store stykker, sørg for at hver bolle vejer lige meget (dette for at bollerne får samme størrelse og dermed bager ens i fadet).
- Tril hvert stykke dej til en fast og kuglerund bolle og placer bollerne i fadet med samme afstand mellem hver bolle.
- Læg et klæde over bollerne og lad dem hæve 45 time.
- Bollerne pensles og drysses med finvalsede havregryn og chiafrø
- Bollerne sættes ind i KOLD OVN (herved udnyttes ovnens opvarmning): Tænd ovnen på 180 grader almindelig over- og undervarme (ikke varmluft) og sæt bollerne ind med det samme.
- Bollerne bages ca. 25 minutter, bollerne er færdige, når de er flot gyldne.
- Når bollerne er færdige, fjernes de hurtigst muligt fra bagepapiret og køler af på bagerist (står bollerne på bagepapiret, dannes kondens, og bollerne bliver bløde i bunden).