Go Back
+ servings
Havre-chiaboller i fad

Havre-chiaboller i fad

Udskriv
12 boller

Det skal du bruge

  • 40 g chiafrø + 1 dl vand
  • 35 g gær
  • 3 dl mælk
  • 100 g yoghurt naturel (vaniljeyoghurt kan også bruges)
  • 65 g smør
  • 15 g sukker
  • 200 g finvalsede havregryn
  • 135 g hvid hvede mel (det er et fuldkornsmel)
  • 335 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • Pensling: Mælk
  • Drys: Finvalsede havregryn og chiafrø

Sådan gør du

  • Chiafrø + 1 dl røres godt sammen. Stilles til side og hviler indtil det skal bruges.
  • Smørret smeltes.
  • Gæren udrøres i mælken.
  • Yoghurt, det smeltede smør og chiablandingen tilsættes, og blandingen røres sammen.
  • De øvrige ingredienser tilsættes, hold dog noget tilbage af hvedemelet. Dejen røres grundigt sammen. Tilsæt mere mel lidt ad gangen, dette for at dejen ikke mættes for hurtigt. Dejen skal være lidt klistret/fugtig og endelig ikke tør.
  • Et ovnfast fad (gerne metal) str. 22 x 32 cm (indvendigt mål) beklædes med bagepapir.
  • Vej dejen og del den herefter i 12 lige store stykker, sørg for at hver bolle vejer lige meget (dette for at bollerne får samme størrelse og dermed bager ens i fadet).
  • Tril hvert stykke dej til en fast og kuglerund bolle og placer bollerne i fadet med samme afstand mellem hver bolle.
  • Læg et klæde over bollerne og lad dem hæve 45 minutter.
  • Bollerne pensles og drysses med finvalsede havregryn og chiafrø
  • Bollerne sættes ind i KOLD OVN (herved udnyttes ovnens opvarmning): Tænd ovnen på 180 grader almindelig over- og undervarme (ikke varmluft) og sæt bollerne ind med det samme.
  • Bollerne bages ca. 25 minutter, bollerne er færdige, når de er flot gyldne.
  • Når bollerne er færdige, fjernes de hurtigst muligt fra bagepapiret og køler af på bagerist (står bollerne på bagepapiret, dannes kondens, og bollerne bliver bløde i bunden).
Rigtig god fornøjelse