Loading...
Béarnaise-skyr-creme

Béarnaise-skyr-creme

Béarnaise. Den der tykke, utroligt lækre sauce. Også kaldet “hoftecreme”, fordi den stryger lige ned og lægger sig om hofterne. Og jo, det smager godt. Og jo, det skal vi spise, når vi godt kan lide det. Men det gør jo heller ikke noget med et lettere alternativ at variere med, vel? Så lad mig præsentere: Béarnaise-skyr-creme.

“Whaaat?! Et lettere alternativ til beárnaise?! Fortæl mere, Pernille!”

Jamen, min béarnaise-skyr-creme kan bruges både som dressing og som dyppelse/dryppelse. Altså: Både på/i salat eller brugt på samme måde som béarnaisesauce. Cremen er kold, let og smager dejligt at béarnaise og esdragon.

Som hjælp til den autentiske béarnaisesmag, skal man lige have fat i en béarnaiseessens, den kan findes i velassorterede supermarkeder.

Kan denne béarnaise-skyr-creme også laves i vegansk udgave?

Ja da! Langt det meste kan jo laves i vegansk udgave, og denne creme er ingen undtagelse. Hertil skal bruges en naturel planteyoghurt uden sukker, fx den fra Alpro. Det med sukkeret er vigtigt, for at smagen ikke bliver for sød, og mange naturel planteyoghurter indeholder sjovt nok sukker, selvom de efter min mening smager langt bedre uden.

Vær dog opmærksom på, at der kan være stor forskel på konsistensen af den tykke skyr og en ofte (relativt) lind planteyoghurt. Ikke at det har betydning for smagen, jeg synes blot, det er vigtigt at gøre opmærksom på dette, så man er forberedt, hvis man ønsker at lave denne béarnaisecreme i vegansk version.

Mere dressing?

Så kig HER i min stadigt voksende samling af opskrifter på dressinger.

 

Béarnaise-skyr-creme

Béarnaise-skyr-creme

Udskriv

Det skal du bruge

  • 200 g skyr
  • 1 - 1 1/2 spsk agavesirup
  • 2 spsk béarnaiseessens
  • 1 tsk hvid balsamico
  • 1 tsk tørret esdragon
  • 1 tsk havsalt
  • 1/2 tsk gurkemeje
  • Et nip peber

Sådan gør du

  • Alle ingredienser røres grundigt sammen.
  • Lad cremen trække lidt og smag herefter til.
  • Nydes afkøles.

Rigtig god fornøjelse.

    Rigtig god fornøjelse

     

    Béarnaise-skyr-creme

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk