Havregrød (basisopskrift)

Jeg siger det, som det er: Jeg elsker havregrød. Eeeelsker havregrød. I alle mulige varianter og med alt muligt fyld, smag og topping.

Jeg spiser stort set altid min grød med lækre toppings. Frugt er min yndlingstopping, både friske bær og frisk frugt samt frosne bær er lækkert oven på grød. Og har jeg ikke frugt oven på grøden, er der helt sikkert frugt eller grønsager i selve grøden.

Nåja, og så spiste jeg denne skønne grød til aftensmad i dag. Fordi dagen havde været lang og aktiv. Fordi maden gerne måtte nem. Og fordi det bare smager sååå godt.

På denne grød var der udover frugt også lidt hjemmelavet saltkaramel ~ sukkerfri, naturligvis ~ samt min bønnutella. Toppingfest styrer!

 

Havregrød
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
Basisgrød:
  • 50 g grovvalsede havregryn
  • 2½ dl vand
  • ½ tsk havsalt
Ekstra features ~ vælg en, flere, alle eller ingen
  • 2 tsk grofthakkede valnødder eller mandler
  • 1 spsk chiafrø (knuste eller hele) eller 1 spsk knuste hørfrø
  • 1 tsk kanel
  • ½ - 1 tsk Easis Perfect strø (=1-2 tsk sukker/agavesirup)
Toppings, fx:
  • Bær (friske eller frosne), frisk frugt, vanille- eller kokosyoghurt, peanutbutter, saltkaramel, bønnutella osv.
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser koges sammen til ønsket konsistens i kasserolle
  2. Juster evt. med lidt vand.
  3. Hæld grøden over i en skål eller dyb tallerken og lad den evt. sætte sig et par minutter.
  4. Spis med toppings efter ønske.
Rigtig god fornøjelse
I øvrigt
Denne grød kan også laves som over night oats.

*Opblødte kerner: Kerner, feks. rugkerner, perlebyg eller lignende lægges i vand og trækker deri nogle timer, fx natten over. Herefter hældes vandet fra, og kernerne er klar til brug uden at skulle koges først. De opblødte kerner kan opbevares i en lukket beholder i køleskab 3-4 dage.

 

Havregrød (basisopskrift)