Loading...
Proteinsuppe

Proteinsuppe

 

Jeg er ikke altid god til at få spist nok protein, men med denne vegetariske proteinsuppe, er det nemt at få et ordentlig skud af de vigtige og mættende proteiner sat til livs. Selvfølgelig på den grønne måde. Lav en stor portion og nyd suppen som frokost, aftensmad og i madpakken.

 

Hvis du er på jagt efter mere mad med ekstra protein i…

… så kig lige på min proteinsalat med spidskål, min proteingrød og min proteinsmoothie.

 

Proteinsuppe

Proteinsuppe

Nyd denne skønne, rustikke og vegetariske suppe med masser af af protein, masser af grøntsager og masser af smag - og så er den endda supernem at lave
Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 1 rød peber
  • 200 g hvidkål
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2 spsk rød pesto
  • 1 dåse kikærter
  • 125 g røde linser
  • 9 dl vand
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • 1 1/2 tsk salt

Sådan gør du

  • Løg, rød peber (uden stok, membraner og kerner) og hvidkål skæres i stykker af ønsket størrelse (jeg synes, det er lækkert med halvgrove, rustikke stykker). Hvidløg presses i hvidløgspresser eller finthakkes.
  • Alle ingredienser kommes i en gryde - suppen koges først op, herefter skrues ned til lidt under middel varme (hos mig er det trin 3 af 9). Suppen simrer med låg på gryden, til linserne er møre, det tager 20-25 minutter. Rør lidt undervejs, særligt på bunden af gryden, så linserne ikke sætter sig fast.
  • Smag til og juster evt. suppens konsistens med en smule mere vand.
Rigtig god fornøjelse

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk