Go Back
+ servings
Proteinsuppe

Proteinsuppe

Nyd denne skønne, rustikke og vegetariske suppe med masser af af protein, masser af grøntsager og masser af smag - og så er den endda supernem at lave
Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 1 rød peber
  • 200 g hvidkål
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2 spsk rød pesto
  • 1 dåse kikærter
  • 125 g røde linser
  • 9 dl vand
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • 1 1/2 tsk salt

Sådan gør du

  • Løg, rød peber (uden stok, membraner og kerner) og hvidkål skæres i stykker af ønsket størrelse (jeg synes, det er lækkert med halvgrove, rustikke stykker). Hvidløg presses i hvidløgspresser eller finthakkes.
  • Alle ingredienser kommes i en gryde - suppen koges først op, herefter skrues ned til lidt under middel varme (hos mig er det trin 3 af 9). Suppen simrer med låg på gryden, til linserne er møre, det tager 20-25 minutter. Rør lidt undervejs, særligt på bunden af gryden, så linserne ikke sætter sig fast.
  • Smag til og juster evt. suppens konsistens med en smule mere vand.
Rigtig god fornøjelse