Jeg er en sucker for bagte og stegte peberfrugter, og her er en superlækker version af netop dette: Bagte, fyldte snackpebre. Og fyldet er en smagfuld sag af kikærter, pikantest, løg, oliven og frisk basilikum.
Nemt at lave, smager skønt, og kan gå til både frokost, aftensmad og madpakke. Og det smager dejligt både i varm og kold udgave.
Server fx de bagte, fyldte peberfrugter sammen med en fyldig salat og ovnstegte kartofler.
Vild med denne slags mad? Så se lige de her overlækre yemista!
Server fx sammen med en fyldig salat og ovnstegte kartofler.Bagte, fyldte snackpebre
Mængde: 4 personer
Ingredienser
- 4 medium-små snackpebre
- 1 dåse kikærter
- 1 løg
- 60 g pikantost
- 6 stk sorte oliven
- En håndfuld frisk basilikum
- 1 tsk salt
- Drys: Pankorasp
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft og læg et stykke bagepapir i en ovnfast fad eller på en bageplade.
- Halver snackpebrene på langs og fjern membran og kerner.
- Kom kikærter, løg i grove stykker, pikantest, oliven, frisk basilikum og salt i en minihakker eller lignende og kør til en konsistens, der er blød og sammenhængende men stadig har små stykker af løg og kikærter.
- Fordel kikærtefarsen i snackpebrene.
- Drys med rigeligt pankorasp.
- Server fx sammen med en fyldig salat og ovnstegte kartofler.
Rigtig god fornøjelse
- Bag de fyldte snackpebre ca. 20 minutter til pebrene er møre og pankoen gylden. Giv evt. lidt grill i ovnen til sidst.