
Disse skønne boller kalder jeg Vinterboller, fordi jeg synes, det er synd at kalde dem “juleboller” ~ de smager nemlig godt hele vinteren og ikke kun til jul. Men altså, uanset om vi kalder dem vinterboller eller juleboller ændrer det ikke på, at de smager så (jule)englene synger!
Det perfekte julemellemmåltid
Mine vinterboller er et perfekt mellemmåltid fulde af smag og tekstur fra kandiseret appelsinskal, dadler, hasselnødder og kardemomme, og så har de et lækkert crunch på toppen. Bollerne er dejligt bløde men stadig fyldige i krummen, og så er de naturligvis til den sundere side.
Nogle kan lide at spise denne slags boller flækket og med smør på, men selv foretrækker jeg lige netop med Vinterboller og andre lignende julebolletyper bare at spise dem som bideboller, både lune og kolde. Og meget gerne med clementiner til.
Hvordan er bollerne “til den sundere side”?
Der er nemlig dels fuldkornsmel i bollerne, og dels er mit mål altid at reducere fedt- og sukkerindholdet, selvfølgelig uden at gå på kompromis med smag og konsistens. Hos mig er det slut med forbudt, og derfor er boller altid en god idé hos mig, men der er ingen grund til unødige kalorier, når man kan få superlækre resultater med mindre.
Psst!
Vild med julebag og andre lækre julede sager? Så tag et kig på min inspirationskategori Jul eller “Jul & Nytår” under punktet opskrifter her på bloggen.
- 3 dl mælk (havre, neutral soya eller ko)
- 50 g gær
- 60 g smeltet smør
- 75 g kandiseret appelsinskal
- 75 g dadler (de tørrede i pose, ikke de bløde i papæske)
- 40 g hasselnødder
- 125 g hvid hvede mel (det er et fuldkornsmel)
- Ca. 380 g hvedemel
- 65 g sukker
- 5 g kardemomme
- 1 tsk vaniljesukker
- 1 tsk havsalt
- Pensling: Æggehvide ELLER sammenpisket æg ELLER eller havre-/neutral soyamælk
- Skær dadler i stykker lidt større end det kandiserede appelsinskal og hak hasselnødderne meget groft (jeg halverer dem faktisk bare).
- Kom hvid hvede mel i en skål, og kom kandiseret appelsinskal, dadelstykkerne og hasselnødderne i skålen til melet. Bland grundigt så frugtstykkerne er fordelt i melet (dette gør at frugtstykkerne ikke klistrer til hinanden).
- Tilsæt de øvrige tørre ingredienser, hold lidt af hvedemelet tilbage, så kan dette tilsættes efterhånden under sammenrøring.
- I en anden skål opløses gæren i vandet, og herefter blandes det smeltede smør i.
- Hæld de våde ingredienser over i skålen med de tørre ingredienser og rør dejen sammen med håndmixer eller i røremaskine på lav hastighed (dette for ikke at ødelægge frugt og nødder).
- Dejen må endelig ikke være til den tørre side, den skal lige akkurat ikke klistre, så er den perfekt.
- Skær dejen i 12(-14) stykker og tril disse til boller.
- Bollerne hæver på bagepladen tildækket med et fugtigt viskestykke 40 minutter i stuetemperatur.
- Pensl bollerne med æggehvide/plantemælk, drys gavmildt med hasselnøddeflager og perlesukker.
- Sæt pladen ind i midten af den kolde ovn og tænd først nu ovnen på 200 grader almindelig ovnvarme (at sætte bollerne ind i kold ovn udnytter ovnens opstartsvarme).
- Bollerne bager 20-25 minutter, til de er flot gyldne på toppen.
Bollerne kan sagtens spises dagen derpå også ~ gerne let lunet ~ gem dem da i en lukket pose. Bollerne er også fryseegnede. Vær dog opmærksom på, at perlesukkeret "smelter" ved opbevaring i pose/fryser.
Hej Susanne.
Tusind tak fordi du læser med og for dit spørgsmål. Ja, du kan sagtens erstatte med fx rosiner eller en hvilken som helst anden tørret frugt
God dag til dig.
Kærlig hilsen Pernille.
Hej Pernille
Kan man evt. erstatte kandiseret appelsinskal med noget andet? Rosiner f.eks?
Mvh Susanne