Loading...

Overnight oats med blåbær & lime

Grove havregryn i alle de afskygninger jeg kan komme i tanke om, dét er bare god morgenmad. Her er grynene i en overnight oats-variant (verdens nemmeste luksusmorgenmad!) med chiafrø, lime, vanille,valnødder og blåbær. Jeg bruger frosne blåbær, og for at få den flotte intense farve, kan jeg anbefale frosne vilde blåbær (jeg har fundet disse i Kvickly og Rema1000), da de vilde blåbær er allermest farve- og smagsintense.

Derudover er blåbær og lime rigtigt gode venner. Og vanille gør venskabet til et trekløver. Mmm, så meget smag og godhed i en skål morgenmad!

 

Overnight oats med blåbær & lime

Udskriv
1 person

Det skal du bruge

  • 1 dl grove havregryn
  • 1 1/2 spsk kogt, kold perlespelt eller samme mængde kogte havreris
  • 1 1/2 spsk kokosmel
  • 2 tsk grofthakkede valnødder
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3/4 tsk agavesirup (kan erstattes med samme mængde sukker eller tilsvarende mængde sukererstatning)E
  • Et lillenip knust havsalt
  • 1 dl frosne (vilde) blåbær
  • Saft af 1/2 lime
  • 1 3/4 dl mælk

Sådan gør du

  • Alle ingredienserne røres sammen i en beholder, som lukkes og stilles i køleskab natten over.
  • Næste morgen: Omrør og nyd (og tilpas evt. konsistensen med lidt koldt vand).
Rigtig god fornøjelse

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk