Loading...
Kikærtekrebinetter

Kikærtekrebinetter

Så er de her endelig: De længe ventede kikærtekrebinetter. Længe har jeg ønsket mig en god, ligetil og grøn version af krebinetter, men jeg kunne ikke finde lige dén opskrift, jeg ønskede mig, og jeg kunne heller ikke selv knække koden. Men nu: Tadaaa! The one. The only. The BEST grønne krebinet in town er her. Du ved; Så’n nogle saftige, sprøde krebinetter, ik.

Kikærtekrebinetter

Krebinetter eller karbonader?

Hvad er egentlig forskellen på krebinetter og karbonader? Hvis der overhovedet er en forskel?

Det er der. En forskel, altså:

Krebinetter er lavet af en rørt fars ligesom fx frikadeller, der røres med salt, æg, mælk og havregryn

Karbonader er lavet udelukkende af kød og indeholder intet andet

Derfra tilberedes krebinetter og karbonader på samme måde: De vendes i samenpisket æg samt i rasp og steges i olie eller smør (hvilket kaldes en panering).

Kikærtekrebinetter

 

Er du vild med mormormad på den grønne måde?

Så tryk HER og blev inspireret til masser af grøn mormormad.

Og SÅ er det vist også blevet tid til nogle tæskelækre kikærtekrebinetter:

 

Kikærtekrebinetter

Kikærtekrebinetterne er selvfølgelig superlækre varme, nystegte og sprøde, men de er også skønne kolde fx i madpakken.
Udskriv
5 kikærtekrebinetter

Det skal du bruge

Krebinetter
  • 1 dåse kikærter
  • 1 løg
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 1 æg
  • 1 spsk soyasauce
  • 1/2 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • 1/4 tsk groft sort peber

Panering:
  • 1 -2 æg
  • Pankorasp eller alm. rasp (panko giver ekstra sprødhed)
  • Neutral olie til stegning

Sådan gør du

  • Skyl grundigt kikærterne og afdryp dem i en sigte.
  • Alle ingredienser kommes i en foodprocessor, og massen køres til en relativt fin konsistens; Ikke grov men stadig med lidt 'gryn' af kikærter, havregryn og løg.
  • Form 5 krebinetter.
  • Lad krebinetterne hvile 30 minutter i stuetemperatur..
  • Pisk æg sammen og kom det fx en dyb tallerken. Kom masser af panko også i fx en dyb tallerken.
  • Opvarm en stegepande med olie på til middelhøj varme (hos mig er det trin 7 af 9).
  • Vend en krebinet grundigt først i æg, så i panko/rasp. sørg for at krebinetten er rigeligt dækket af begge dele, ikke mindst panko/rasp - håndter krebinetterne med blid hånd.
  • Læg krebinetten på den varme pande med olien og steg til en flot gylden overflade. Fortsæt på samme måde med de øvrige krebinetter. Håndter krebinetterne roligt under stegning.

Noter

TIP NR. 1:
Disse kikærtekrebinetter kan også laves uden brug af æg. Konsistensen bliver en smule anderledes men absolut stadig en værdig plantekrebinet.
Gør følgende for at gøre dine kikærtekrebinetter plantebaserede:
- Udskift ægget med 2 spsk neutral olie
- Brug en kikærtemelsblanding til paneringen i stedet for sammenpisket æg:
2 dl kikærtemel
2 dl koldt vand
1/2 tsk karry
1 tsk paprika
1 tsk løgpulver
2 knivspids røget paprika
1 1/2 tsk salt
¼ tsk peber
Ingredienserne røres/piskes grundigt sammen. Lad gerne blandingen hvile 10-15 minutter, inden den bruges.
TIP NR. 2:
Hvis du laver denne portion kikærtekrebinetter men ikke skal bruge alle fire krebinetter på én gang, kan krebinetterne fryses UDEN PANERING. Når du så skal have krebinetter næste gang, optør du det ønskede antal krebinetter, panerer og steger dem. Vupti: Friskstegte krebinetter med et minimum af indsats.
Rigtig god fornøjelse

 

Kikærtekrebinetter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk