Loading...
Hjertetærte (fars æbletærte)

Hjertetærte (fars æbletærte)

 

For nogle år siden fik min far en blodprop i hjertet, hvilket betød, at han efterfølgende lagde sin kost lidt om. Jeg udviklede derfor en æbletærte til ham, som han kunne nyde med bedre samvittighed i forhold til at passe bedre på sin krop.

 

‘Uha, det lyder måske lige lovligt sundt’, tænker du måske

Det er ikke en sundhedsfanatisk kage, blot er der skruet lidt ned for fedtstof og sukker, samt at der bruges vegetabilsk fedtstof i stedet for smør. Men kagen smager stadig helt fantastisk og af min mors egen æbletærte. Min version hedder Hjertetærte, fordi den er lidt mere hjertevenlig end mange andre tilsvarende æbletærter.

 

Hjertetærte (fars æbletærte)

 

Kagetip x 2

Prøv også at bage Hjertetærten med pære + lidt revet citronskal i dejen. Det smager wauw!

Og så tænker du måske på, hvorfor æblerne er i tern i denne tærte, og hvorfor de ikke er arrangeret i en fin mønster af æblebåde. Og det kan jeg godt fortælle dig: Fordi jeg får PIP af at spise æbletærter med æblebåde når der er skræl på æblerne – det er jo ikke ti at have med at gøre. Og jeg VIL have skræl på æblerne, det er så pænt med den røde farve i kagen. Så derfor kører vi hjertetærte med æbletern = meget nemmere og helt pip-frit at spise.

 

Hjertetærte (fars æbletærte)

Hjertetærte (fars æbletærte)

Se tips til variationer i opskriftens notefelt
Udskriv

Det skal du bruge

Dej
  • 100 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g neutral olie
  • 2 æg

Fyld
  • 2 røde æbler
  • Kanel
  • Sukker , meget gerne demerara og ellers rørsukker
  • Mandler (flager, splitter eller grofthakkede)

Sådan gør du

  • Ovnen tændes på 175 grader almindelig ovnvarme (ikke varmluft).
  • Formen smøres med olie eller beklædes med bagepapir.
  • Æblerne skæres i tern på ca 1x1 cm (ikke mindre).
  • Mandlerne hakkes.
  • Alle dejens ingredienser røres roligt sammen med grydeske (der bruges ikke elpisker i denne opskrift).
  • Dejen fordeles i den klargjorte form.
  • Æblerne fordeles med blid hånd oven på dejen - æblerne skal ikke trykkes ned i dejen.
  • Drys med kanel og ønsket type sukker.
  • Fordel mandlerne på kagen.
  • Kagen bages ca. 30 minutter og er færdig, når en testnål kommer op med kun et par saftige krummer på.
  • Drys evt. med lidt sukker lige inden servering.
  • Kagen smager dejligt både kold og lun.
  • Server med ønsket tilbehør, fx fraiche.

Rigtig god fornøjelse.

    Noter

    Prøv at udskifte æbler med samme mængde pærer og tilføj til pæreversionen også revet skal af 1 lille ubehandlet citron
    Hvedemelet kan udskiftes med 75 g mandelmel + 50 g hvid hvedemel (hvid hvedemel er et fuldkornsmel)
    Rigtig god fornøjelse

     

    Hjertetærte (fars æbletærte)

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk