Det her Havrefad lyder måske beskedent, men lad dig ikke narre; Det er fuldt af smag, grønt, fibre og protein, og det er faktisk intet mindre end både lækkert og dejligt nemt at lave. Hvorfor det hedder Havrefad? Fordi der er haveris i bunden.
Havreris – hvad er det nu, det er?
Havreris er ris lavet af havrekerner og fulde af dejlige kostfibre, som er så gode for vores krop og mætter så godt. Pr. 100 g indeholder havreris 7,5 g kostfibre – til sammenligning indeholder brune ris 3 g kostfibre, så der er masser af dejlig mæthed at hente i havrerisene grundet det høje fiberindhold. Vores fordøjelse er også vild med de mange fibre.

Mad du vil lave igen og igen. Og igen.
Det her Havrefad er blevet en af mine favoritter, som jeg bare nyder at spise, måske vil du være lige så vil med det som jeg er.
Nysgerrig på haveris?
Der er så mange ting, man kan lave hvor man kan bruge havreris i stedet for traditionelle ris. Se fx min havrerisengrød, min havrerisotto alla caponata, min Nulkommafemmexigryde eller min KødFRIsauce til spaghetti.
- 90 g rå havreris + 6 dl vand + ½ tsk salt
- 1 løg
- 20 g mandelflager
- 2 tsk soyasauce
- 1 medium pastinak
- 2 medium gulerødder
- 1 squash
- 100 g tomatpuré
- 1 dåse grønne linser
- 1 håndfuld kruspersille
- 1½ tsk oregano
- ½ tsk paprika
- 1 tsk salt
- ¼ tsk groft sort peber
- 200 g Cheasy hytteost
- 80 g revet ost
- Revet ost
- Havreris + vand + salt koges 10 minutter med låg på gryden. De koges først op, dernæst skrues ned på lav middelvarme (hos mig er det trin 3 af 9), og herfra simrer havrerisene 10 minutter. Når de er færdige, drænes de for vand i en si.
- Et ovnfast fad str. 25x19 cm (indvendigt mål) smøres med en smule olivenolie.
- Ordn og skær pastinak, gulerødder og squash i tynde skiver, ca. 2 mm tykke. Kog letsaltet vand op og kom grøntsagerne i det kogende vand. Skru lidt ned og lad grøntsagerne koge i 2 minutter. Dræn grøntsagerne for vand i en si og overhæld dem med koldt vand en enkelt gang.
- Skyl og dræn linserne
- Kom tomatpuré, linser, persille, oregano, paprika, salt og peber i en skål og bland.
- Kom de dampede grøntsagerne op i skålen til tomatblandingen og vend grundigt sammen.
- Tænd ovnen på 200 grader alm. ovnvarme (ikke varmluft).
- Pil løg det relativt fint. Steg løg og mandelflager i en smule olivenolie til løgene er bløde. De skal ikke tage farve.
- Tilsæt de kogte havreris samt soyasauce og lad det varme igennem.
- Hytteost og revet ost blandes godt sammen.
- Fordel havrerisblandingen i bunden af det smurte fad. Tryk det sammen.
- Fordel ostemassen herpå.Tryk sammen.
- Kom grøntsagsblandingen ovenpå. Tryk sammen.
- Slut af med at fordele revet ost på hele overfladen.
- Bag grøntsagsfadet 20-30 minutter til osten på overfladen er smeltet og gylden i.
Hej. Spændende opskrifter ! Jeg har lige købt hel havre og skal til at lave din overnigth oats. Men hvad er forskellen på havreris og hel havre ? Kan man bruge hel havre til denne opskrift?