Her får du nem, sund og proteinrig aftensmad for one. Grøntsager, tofu og æg. That’s it. Og det smager skønt og mætter dejligt.
Og psst: Du kan selvfølgelig bare lave en større portion og stege i en større pande og vupti: Mad til flere mennesker. Eller flere dage. Så nemt altså.


Bimiomelet - dinner for one
Her får du grøn fastfood 2.0: Lynhurtig, toplækker og supersund aftensmad = masser af næring og power på den hurtige måde.
Udskriv
Det skal du bruge
- 100 g bimibroccoli (hedder også broccolini)
- 1 lille løg
- 1/2 grøn peberfrugt
- 1 spsk olivenolie
- 100 g tofu, gerne med smag, fx den med tomat og hvidløg fra Butlers Choice
- 2 æg
- 1/2 tsk salt
- Server evt. rugbrød til
Sådan gør du
- Skær ender og blade af bimierne - behold mest mulig længde på bimierne, det ser flot ud i omeletten.
- Ordn løg og peberfrugt og skær begge dele i grove, rustikke stykker (ikke for små).
- Skær tofu i grove, rustikke stykker svarende til løg- og peberfrugtstykkerne.
- Rør æg og salt grundigt sammen.
- En lille pande str. Ø19cm (ikke større) opvarme til høj varme, hos mig er det trin 9 af 9.
- Steg løg og peberfrugt til de er let bløde (løgene skal helst ikke tage farve).
- Skru ned for varmen til ca. middelvarme (hos mig er det trin 6 af 9) og læg tofu og bimier mellem de stegte løg og peberfrugter samt fordel æggemassen over grøntsagerne.
- Læg låg på panden og lad omeletten simre til æggemassen er fast, dette tager ca. 5-10 minutter. Juster varmen på panden, hvis du synes, den bliver for hurtigt mørk i bunden.
- Server evt. rugbrød til omeletten.
Rigtig god fornøjelse
