Skær ender og blade af bimierne - behold mest mulig længde på bimierne, det ser flot ud i omeletten.
Ordn løg og peberfrugt og skær begge dele i grove, rustikke stykker (ikke for små).
Skær tofu i grove, rustikke stykker svarende til løg- og peberfrugtstykkerne.
Rør æg og salt grundigt sammen.
En lille pande str. Ø19cm (ikke større) opvarme til høj varme, hos mig er det trin 9 af 9.
Steg løg og peberfrugt til de er let bløde (løgene skal helst ikke tage farve).
Skru ned for varmen til ca. middelvarme (hos mig er det trin 6 af 9) og læg tofu og bimier mellem de stegte løg og peberfrugter samt fordel æggemassen over grøntsagerne.
Læg låg på panden og lad omeletten simre til æggemassen er fast, dette tager ca. 5-10 minutter. Juster varmen på panden, hvis du synes, den bliver for hurtigt mørk i bunden.
Server evt. rugbrød til omeletten.