Vinaigrette

Vinaigrette ~ enkelt og klassisk

Få dressinger er så klassiske som en god, gammeldags, freansk vinaigrette, og selvfølgelig her jeg også opskriften på sådan en her hos mig.

Vinaigrette er en dressing, der er let, enkel, pikant og fuld af smag, og den laves traditionelt med citron, hvilket giver en syrlig, frisk dressing. Men har du prøvet at lave vinaigrette med appelsin? Det smager også virkelig godt, og har en skøn sødme.

Vinaigrette
Denne vinaigrette er lavet med appelsin, derfor har den sådan en flot, varm farve. En citronvinaigrette er lysere og lettere i farven

Vinairette går særligt godt til enkle grønne salater, jeg kan særligt godt lide at vende sprøde salatblade med vinaigrette. Det kan være fx. hjertesalat, romaine eller crispsalat. Eller en blanding. Men gerne skal salaten være sprød.

Når det går rigtig vildt for sig, kan jeg finde på at tilføje spirer og/eller agurk. Og måske lidt ost, fx emmentaler.

Vinaigrette ~ enkelt og klassisk
 
Ingredienser

  • Citronvinaigrette
  • 1 lille citron
  • 1½ spsk olivenolie
  • 1 spsk agavesirup eller fast honning
  • 1 tsk stærk sennep
  • ½ tsk knust havsalt
  • ¼ tsk groft sort peber

  • Appelsinvinaigrette
  • 1 appelsin
  • 1½ spsk olivenolie
  • 1 spsk agavesirup eller fast honning
  • 1 tsk stærk sennep
  • 1 spsk hvid balsamico
  • ½ tsk knust havsalt
  • ¼ tsk groft sort peber

Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne røres grundigt sammen.
  2. Server gerne vinaigretten ved siden af salaten, så man selv kan dosere, og så salaten ikke falder sammen.

 

Vinaigrette

Du kan måske også lide...