Loading...
Tofu pad thai

Tofu pad thai

“Mmm, det smager som nudelretten oppe på kineseren” sagde yngstedatter ~ og så ved man, maden er godkendt! Min tofu pad thai er nem at lave, den smager simpelthen så godt, og alle i familien kan rigtig godt lide den. Og jeg er stadig målløs over, at jeg ingen klager fik over tofuen?!

Tofu pad thai

Chop-chop og steg. That’s it.

Der skal lige snittes nogle grøntsager, men når det er gjort, er denne tofu pad thai lavet på omtrent 10-15 minutter. Det kan man da kalde fast food, ik? (og man kan sagtens snitte grøntsagerne i forvejen, sådan på food prep-måden = endnu hurtigere når retten skal laves).

Og sikken fast food! Propfuld af grøntsager (endda den grove slags), fuldkorn fra nudlerne og protein fra tofu. Og er man ikke til tofu kan dette blot udskiftes med fx edamamebønner eller scrambled egg (hvis man er æggespiser, altså). Nåja, og så al den gode smag fra sesam, chili, soya og ingefær.

Det er en klassiker herhjemme.

Tofu pad thai

Mere i samme stil?

Så kig lige på min tofu nasi goreng, min sur-sød nudelsalat og min nudelsalat med bønneglasnudler og soya-misodressing.

 

Tofu pad thai

Tofu pad thai

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 175 g gulerødder (ordnet vægt!)
  • 175 g spidskål (ordnet vægt!)
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 75 g frisk spinat
  • 2 spsk sesamfrø
  • 200 g tofu
  • 150 g fuldkornsnudler
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1/3 tsk tørrede chiliflager
  • Saft af 1 lime
  • 5 spsk sojasauce
  • 2 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • Sesamolie
  • Frisk koriander til topping
  • Peanuts eller sesamfrø til topping

Sådan gør du

  • Kål, gulerødder og squash skæres i tynde strimler af ca. 5 cm længde.
  • Løg skæres i tynde både og hvidløg finthakkes.
  • Tofu smuldres mellemfint.
  • Sesamfrøene ristes evt. på en tør pande.
  • Kog nudlerne fem minutter i rigeligt, letsaltet vand.
  • Mens nudlerne koges, steges grøntsagerne:
  • Opvarm en wok, kom sesamolie heri og steg kål, gulerødder og løg bløde i olien.
  • Tilsæt derefter squash, tofu og hvidløg og varm igennem.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser.
  • Bland grundigt og varm igennem.
  • Lige inden servering vendes lidt sesamolien i retten.
  • Server sammen med frisk koriander samt sesamfrø/peanuts samt til at drysse på.

Rigtig god fornøjelse.

    Noter

    Det smager også dejligt med stykker af ananas i retten. Brug da 100 g og steg dem med fra start sammen med kål og gulerødder (evt. inden kål og gulerødder kommes på panden, så ananasstykkerne kan få lidt stege-farve).
    Rigtig god fornøjelse

     

    Tofu pad thai

     

     

    Tofu pad thai

     

     

    2 thoughts on “Tofu pad thai

    1. Hej Martha, hvor dejligt du kigger forbi ‍♀️
      Jeg bruger en helt almindelig tofu, gerne den fra Netto, den er økologisk og nem at arbejde med.
      Kærlig hilsen Pernille.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk