Så bliver det ikke nemmere at lave og spise kål: Ovnbagt spidskål kræver næsten intet arbejde og smager totalt lækkert. Der er faktisk ikke så meget mere at sige om den sag. Billig, nærende, fyldig, grøn og grov mad når det er allerbedst.

Det er som om…
… at når man tilbereder spidskål på denne måde, så kan man bare blive ved at spise det. Og det er ikke kun mig, der synes det, også min mand er svær at stoppe, når der er ovnbagt spidskål på menuen.
Psst.
Du kan også stege spidskål på panden – se bare HER!


Ovnbagt spidskål
Udskriv personer
Det skal du bruge
- 2 styk spidskål
- Smeltet smør
- Flagesalt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Fjern spidskålens yderste blade, hvis disse er grimme. Stokken skæres ikke af, da denne holder sammen på spidskålen under bagning, evt. kan den alleryderste ende af stokken skæres af.
- Skær spidskålen i kvarte på den lange led.
- De kvarte spidskål lægges på bagepladen og pensles med smeltet smør. Drys med flagesalt.
- Spidskålen bages til den er mør og har fået lidt farve, dette tager cirka 1/2 time. Pensl igen med lidt smeltet smør. Drys evt. med lidt ekstra flagesalt.
- Giv evt. grill til sidst for farve.
Noter
I stedet for smør kan spidskålene også pensles med fx olivenolie, citronolivenolie eller hvidløgsolie
Rigtig god fornøjelse

