Jeg elsker brød. Det kan vist ikke komme bag på nogen. Og jeg elsker hjemmebagt brød. Fuldkornsbrød. Brød der er bagt med kærlighed og gode sager. Eeeelsker det.
Her er et bud på et rigtig skønt madbrød, som ikke kræver ret meget at bikse sammen, men som smager så dejligt, er luftigt og pænt og som smagsmæssigt kan varieres på mange måder. Måske man også kunne komme fx oliven, feta eller soltørrede tomater i? Det må prøves!
Nemt madbrød
Ingredienser
- 15 g gær
- 2½ dl lunkent vand (lillefingervarmt)
- ½ spsk knust havsalt
- ½ tsk honning/sirup/sukker
- 150 g fuldkornsmel af ønsket type
- 150 g hvedemel
Topping
- Lidt olivenolie til pensling
- Nødder/kerner/frø, friske/tørrede krydderurter, havsalt
Fremgangsmåde
- Gæren røres ud i vandet.
- De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen røres grundigt sammen. Dejen er ret blød, det er meningen.
- Beklæd et rundt tærtefad af almindelig størrelse med bagepapir og kom dejen heri. Brug bagsiden af en vandfugtet spiseske til at fordele dejen ud i fadet, skeen skal fugtes flere gange undervejs. Herved undgåes at dejen klistrer til skeen.
- Dejen hæver 40 minutter ved stuetemperatur.
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovnvarme, og lad den varme helt op.
- Når ovnen er helt varm, pensles brødet meget forsigtigt med lidt olivenolie og drysses med ønsket topping.
- Bag brødet ca. 25-30 minutter. Det bliver flot gyldent på toppen. Bruges stegetermometer, er brødet færdigt ved 96-98 grader.
- Brødet kan serveres både nybagt (let afkølet), koldt eller genopvarmet. Tåler naturligvis frysning.
Rigtig god fornøjelse.
har stor interesse i opskrifter
er lige startet som vegetar, så har stor interesse i at få inspiration
[…] Bønnesalaten serveres sammen med godt fuldkornsbrød, prøv fx mit nemme madbrød. […]