Loading...
Morgenglæde

Morgenglæde (chokoladebrydeboller)

“Hvor mange stykker morgenglæde kunne du tænke dig til morgenmad i dag?” ~ jeg elsker simpelthen at sige den sætning til mine børn om morgenen. Det kan da kun blive en god dag, når man sådan får serveret morgenglæde til morgenmad, ik?

Og mine børn elsker disse boller, derfor er opskriften på en stor portion, da jeg så fryser bollerne enkeltvist ned, så de er lige til at tage ud af fryseren og lune til morgenmad.

 

Morgenglæde (chokoladebrydeboller)

Udskriv
20 stk = en pladefuld

Det skal du bruge

  • 25 g gær
  • 7 1/2 dl vand
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 150 g hvid hvede mel (det er et lyst fuldkornsmel)
  • 700 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 1 1/2 tsk salt
  • 200 g mørk chokolade, grofthakket
  • Evt. mælk til pensling

Sådan gør du

Sammenrøring + hævning

  • Gæren udrøres grundigt i en smule af vandet.
  • Resten af vandet tilsættes og der blandes grundigt.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og rør/ælt dejen grundigt sammen.
  • Dejen kan nu enten stilles tildækket til hævning i stuetemperatur i 45-60 min., eller den kan tildækkes og hæve i køleskab natten over.

Bagning

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Beklæd en bageplade med et stykke bagepapir.
  • Kom lidt mel på bordet og hæld dejen ud herpå. Skær 20 stykker ud af dejen, der formes let til boller og sættes på den bagepapirsbeklædte bageplade med 1 cm mellemrum - bollerne vil vokse lidt sammen under bagning, derfor navnet "brydeboller".
  • Drys bollerne med lidt hvedemel ELLER pensl blot med mælk og bag bollerne ca. 20 minutter.
  • Når bollerne er afkølet, børstes/bankes med let hånd det overskydende mel af, hvis bollerne er drysset med mel inden bagning.
Rigtig god fornøjelse

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk