Go Back
+ servings

Morgenglæde (chokoladebrydeboller)

Udskriv
20 stk = en pladefuld

Det skal du bruge

  • 25 g gær
  • 7 1/2 dl vand
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 150 g hvid hvede mel (det er et lyst fuldkornsmel)
  • 700 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 1 1/2 tsk salt
  • 200 g mørk chokolade, grofthakket
  • Evt. mælk til pensling

Sådan gør du

Sammenrøring + hævning

  • Gæren udrøres grundigt i en smule af vandet.
  • Resten af vandet tilsættes og der blandes grundigt.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og rør/ælt dejen grundigt sammen.
  • Dejen kan nu enten stilles tildækket til hævning i stuetemperatur i 45-60 min., eller den kan tildækkes og hæve i køleskab natten over.

Bagning

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Beklæd en bageplade med et stykke bagepapir.
  • Kom lidt mel på bordet og hæld dejen ud herpå. Skær 20 stykker ud af dejen, der formes let til boller og sættes på den bagepapirsbeklædte bageplade med 1 cm mellemrum - bollerne vil vokse lidt sammen under bagning, derfor navnet "brydeboller".
  • Drys bollerne med lidt hvedemel ELLER pensl blot med mælk og bag bollerne ca. 20 minutter.
  • Når bollerne er afkølet, børstes/bankes med let hånd det overskydende mel af, hvis bollerne er drysset med mel inden bagning.
Rigtig god fornøjelse