Loading...
Middelhavssalat

Middelhavssalat

Jeg kalder denne salat for Middelhavssalat, fordi den sender mine tanker og smagsløg på rejse til en varm aften på en restaurant nær en strandkant et eller andet sted i Grækenland. Og hvem vil ikke gerne sidde nær vandet og nyde et godt måltid en varm aften sydpå? Jeg siger i hvert fald ikke nej tak!

Salaten er oprindeligt fra “Suveræne salater”-kogebogen, og så har jeg sat min eget præg på den, samt gjort den endnu nemmere at lave. Og det må gerne være nemt, ik’.

Retten er tiltænkt at skulle serveres lun, men den smager også rigtig dejligt, når den er kold.

Såh ~ hvis man ikke lige kan komme til Grækenkand, så må man bringe Grækenland hjem til sig selv. Sæt i gang:

 

Middelhavssalat

Middelhavssalaten kan nydes både varm direkte fra ovnen, lun eller kold. den smager simpelthen bare utroligt godt uanset.
Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 4 bagekartofler
  • 4 røde peberfrugter
  • 2 løg
  • Olivenolie
  • 2 tsk tørret oregano
  • 2 tsk tørret salvie
  • 1 1/2 tsk knust flagesalt
  • Groft sort peber
  • Ved servering:
  • Oliven af ønsket type
  • Feta
  • Rucola
  • Frisk oregano

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Kartoflerne vaskes og skæres i både.
  • Peberfrugter ordnes og skæres i brede "strimler" og løg i både (ikke for smalle).
  • Kartofler, peberfrugt og løg lægges på den bagepapirsbeklædte bageplade og vendes grundigt med olivenolie, tørret oregano, tørret salvie, havsalt og friskkværnet peber.
  • Bag retten ca. 30 minutter. Den er færdig, når kartoflerne er møre har fået lidt farve, og peberfrugterne har lidt mørke steder/pletter.
  • Anret salaten med oliven, feta og frisk oregano, og server masser af frisk rucola ved siden af.
Rigtig god fornøjelse

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk