Loading...
Kartoffel-porresuppe

Kartoffel-porresuppe

Denne kartoffel-porresuppe har fulgt mig i efterhånden mange år. Den er enkel, smager dejligt, er budgetvenlig, er fyldig og mætter godt. Jeg serverer altid grov- eller fuldkornsbrød til suppe, da det giver gode fibre og endnu mere mæthed.

Kartoffel-porresuppe

Noget så usædvanligt her på kanalen som en suppe uden protein??

I det hele taget er jeg ret vild med supper, fordi det er sådan en nem måde at få spist en masse gode grøntsager. Som regel inkorporerer jeg protein i mine supper, men denne kartoffel-porresuppe er “født” uden protein, og sådan forbliver den at være. Suppen her er både børne- og familievenlig, da det er en rund, cremet suppe med mild og god smag.

Kartoffel-porresuppe

Og så har jeg en lækker idé til tilbehørs-brødet:

Osteboller! Det smager simpelthen så godt til kartoffel-porresuppe. Si’r det bare.

Brug opskriften på mine let grove fødselsdagsboller (lav 16 boller af opskriften i stedet for de angivne 14 styk) og lav følgende justeringer til originalopskriften:

~ Brug 1 tsk groft salt i stedet for 3/4 tsk

~ Brug 1 tsk sukker i stedet for 2 spsk

~ Undlad kardemomme

~ Tilføj evt. græskarkerner i dejen

~ Drys efter pensling med masser af revet ost (fx, mozzarella, gouda eller emmentaler eller et plantebaseret alternativ)

~ Bag bollerne til de er gyldne og osten smeltet og har fået lidt/noget farve

Er du fan af suppe ligesom os herhjemme?

Så er det bare at gå om bord i mine mange lækre supper, som du fx finder ved at trykke HER.

 

Kartoffel-porresuppe

Kartoffel-porresuppe

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 kg kartofler (den angivne vægt er inden skrælning)
  • 3 porrer (der skal 200 g porrer i suppen samt der skal bruges til fyld og topping)
  • 1 liter vand
  • 1 1/2 grøntsagsbouillonterning
  • 1/4 tsk hvid peber
  • 1 1/2 tsk salt
  • 2 dl mælk
Topping
  • Noget af det grønne fra porrerne
  • Solsikkekerner, evt. ristede
  • Spirer, fx solsikkespirer
  • Evt. melboller
  • Evt. lidt yoghurt naturel
  • Groft brød

Sådan gør du

  • Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker.
  • Porrerne renses og 200 g af det lyseste på porrerene skæres i mindre stykker. Den grønne del af porrerne skæres i helt tynde "halvmåner" og bruges senere (dels som fyld og dels som topping).
  • Alle ingredienser undtagen salt, mælk og det grønne af porrerne kommes i en gryde og simrer lystigt (hos mig er det trin 4 ud af 9) med låg på gryden, indtil både kartofler og porrer er møre (dette tager ca. 25-30 minutter). Rør ind imellem.
  • Når kartoffel- og porrestykker er helt møre, tilsættes mælk (start med 2 dl) og salt og suppen varmes kort igennem.
  • Blend suppen med stavblender til helt glat og cremet konsistens. Juster evt. konsistensen med mere mælk.
  • Varm suppen igennem nogle minutter og smag til.
  • Server suppen sammen med grønne porretoppe, solsikkekerner, spirer, evt. lidt yoghurt naturel el. fraiche samt grov- eller fuldkornsbrød.
Rigtig god fornøjelse

 

Kartoffel-porresuppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk