Go Back
+ servings
Kartoffel-porresuppe

Kartoffel-porresuppe

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 kg kartofler (den angivne vægt er inden skrælning)
  • 3 porrer (der skal 200 g porrer i suppen samt der skal bruges til fyld og topping)
  • 1 liter vand
  • 1 1/2 grøntsagsbouillonterning
  • 1/4 tsk hvid peber
  • 1 1/2 tsk salt
  • 2 dl mælk

Topping

  • Noget af det grønne fra porrerne
  • Solsikkekerner, evt. ristede
  • Spirer, fx solsikkespirer
  • Evt. melboller
  • Evt. lidt yoghurt naturel
  • Groft brød

Sådan gør du

  • Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker.
  • Porrerne renses og 200 g af det lyseste på porrerene skæres i mindre stykker. Den grønne del af porrerne skæres i helt tynde "halvmåner" og bruges senere (dels som fyld og dels som topping).
  • Alle ingredienser undtagen salt, mælk og det grønne af porrerne kommes i en gryde og simrer lystigt (hos mig er det trin 4 ud af 9) med låg på gryden, indtil både kartofler og porrer er møre (dette tager ca. 25-30 minutter). Rør ind imellem.
  • Når kartoffel- og porrestykker er helt møre, tilsættes mælk (start med 2 dl) og salt og suppen varmes kort igennem.
  • Blend suppen med stavblender til helt glat og cremet konsistens. Juster evt. konsistensen med mere mælk.
  • Varm suppen igennem nogle minutter og smag til.
  • Server suppen sammen med grønne porretoppe, solsikkekerner, spirer, evt. lidt yoghurt naturel el. fraiche samt grov- eller fuldkornsbrød.
Rigtig god fornøjelse