Julekaffe

Kaffe er godt. Julekaffe i julen er endnu bedre. Der er intet så hyggeligt i juletiden, som en kop kaffe der smager så meget af jul, at man bliver helt julefornøjet.

Forskellige bud på lækre julekaffesmage

I den ene opskriftboks herunder er der en julekaffeblanding lavet af filterkaffe og krydderier. I den anden opskriftboks er der forskellige versioner af kaffe med mælk tilsat smag.

Meget søde Sofie ovre på Knæhøjkarse.dk (hun kan også findes ovre på Instagram) har lavet en rigtig dejlig julekaffeblanding, som hun har givet mig lov til at dele her på min blog. Det er verdens nemmeste lige at blande sammen, og når blandingen har trukket nogle dage, vi der være total julestemning i din kaffekop. Og så er det også en rigtig fin vært(inde)gave her i juletiden.

Ingen filterkaffe?

Så kom gode smage i din kaffe. Easy peasy og helt utroligt julehyggeligt.

Julekaffe kan nemt laves med smagssirup fra fx Monin, men sirup = sukker, og jeg bryder mig bedst om at bruge sødetabletter i min kaffe. Ikke fordi jeg er bange for sukker, slet ikke, men kan jeg bruge et alternativ, der stadig smager godt, gør jeg gerne det. Hvilket fx er i min kaffe, hvor jeg altid bruger sødetabletter.

Nem og helt utroligt hyggelig julekaffe med masser af smag

Her er de variationer over temaet julekaffe, jeg selv drikker hver dag og på repeat i juletiden:

(Og PS. Jeg drikker altid kaffe med mælk (flat white, latte eller cappuccino, fordi jeg er så heldig at have en espressomaskine, men filterkaffe med mælk eller neskaffe med mælk funker lige så fint), så jeg ved ikke, om man kan lave disse julekaffer i sort kaffe.

Afhængigt af kaffe-mælkforholdet i din kaffe samt hvor tydeligt, du vil have, julesmagene træder frem i din kaffe, er du nødt til at smage dig frem til din yndlingsversion. Nedenstående mængder er angivet er ud fra den kaffe med mælk jeg drikker, samt at jeg godt kan lide, at julesmagene træder kraftigt igennem.

Psst ~ kunne jeg friste med…

… julekager til julekaffen? Så hop ind på min inspirationskategori “Jul” som du bla. finder ved at trykke HER.

Og SÅ kommer opskrifterne:

Julekaffe ~ masser af smag, flere varianter
 
Mængde: 1 kop julekaffe
Ingredienser
  • 2 dl kaffe med mælk samt:

  • Brunkagekaffe: ¼ tsk brunkagekrydderi + sødning i ønsket mængde og af ønsket type (jeg bruger 2 stk Perfect Sødetabs fra Easis)

  • Kanelkaffe: ¼ tsk stødt kanel + sødning i ønsket mængde og af ønsket type (jeg bruger 2 stk Perfect Sødetabs fra Easis)

  • Pebermyntekaffe: 1-2 dråber pebermyntearoma (jeg bruger fx den fra Tørsleffs som man kan købe i de fleste butikker) + sødning i ønsket mængde og af ønsket type (jeg bruger 2 stk Perfect Sødetabs fra Easis)

 

 

Julekaffe ~ lavet med filterkaffe
 
Ingredienser
  • 80 g filterkaffe
  • 1 tsk kanel
  • ¾ tsk stødt nellike
  • ¾ tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk allehånde
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienserne blandes grundigt sammen og kommes i en lufttæt beholder.
  2. Lad blandingen stå og trække smag et par dage inden brug.
  3. Bryg din kaffe som almindeligvis.
Rigtig god fornøjelse.

 

Julekaffe