Loading...

Gratineret grønt med fuldkornspasta

En lille nem ret, der indeholder både grønt, fuldkorn og protein er ikke tosset at kunne fremtrylle på travle dage. God og nærende mad i en fart er et koncept, jeg personligt er rigtig glad for. Så her kommer en skøn hverdagsret, der godt kunne gå hen og blive en klassiker herhjemme:

 

Gratineret grønt med fuldkornspasta

Udskriv
1 person

Det skal du bruge

  • 50 g ærter
  • 125 g broccoli
  • 50 g pastaskruer eller -penne (de 50 g er ukogt vægt)
  • 50 g revet ost
  • Frisk oregano

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Kog pastaen i letsaltet vand og afdryp den grundigt efter kogning, fx ved hjælp af en si.
  • Skær broccoli i mundrette buketter og kog dem i letsaltet vand uden låg, indtil de er akkurat møre.
  • Tilsæt i det kogende vand ærterne og varm dem kort med (de skal blot være optøede og lidt varme).
  • Hæld broccoli og ærter gennem en si efter endt kogning, så alt vandet drænes fra.
  • Kom i et lille fad ærter, broccoli og pasta og drys med revet ost.
  • Bag retten i ovnen i ca. 10 minutter, til osten er smeltet og måske har taget en smule farve.
  • Drys med masser af frisk oregano og nyd retten rygende varm.

Rigtig god fornøjelse.


Kcal pr person: 415

    Rigtig god fornøjelse

     

     

     

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk