Den danske sommer overgår sig selv i år hvad angår både varmegrader og varighed. Dette nedsætter dels min appetit betydeligt samt giver mig mest lyst til let og frisk mad. Denne salat er en skøn måltidssalat, da den indeholder både grønsager, fuldkorn og protein, og så er den så dejligt saftig og sød på grund af vandmelonen, salt og cremet på grund af fetaen samt frisk og krydret  på grund af citron og peber.

 

Fuldkornsrissalat med vandmelon & edamamebønner
 
Mængde: 2-3 personer som hovedret
Ingredienser
  • 3 dl kogte, kolde fuldkornsris
  • 2 dl optøede, kolde edamamenønner (dem uden bælg)
  • 250 g vandmelon (vægt uden skræl), i stykker af ønsket størrelse, dog ikke for store
  • ½ rødløg, helt tynde skiver
  • Persille
  • Feta
  • Ristede pinjekerner
  • Havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Dryp af citronsaft plus ekstra skiver til selv evt at dryppe med
Fremgangsmåde
  1. Ris, edamamebønner, vandmelon, rødløg og persille vendes sammen eller anrettes.
  2. Fordel feta og pinjekerner henover.
  3. Dryp med citronsaft, og drys lidt salt samt kværn lidt peber over.
  4. Drys med persille.
  5. ELLER
  6. Bland blot alle ingredienserne sammen.
Rigtig god fornøjelse