Loading...

Æblekage

Jeg elsker kage. ELSKER kage! Og det her er min bedste, nemmeste yndlingsæblekage. Brug danske røde æbler og sprødt demeraresukker (eller rørsukker), og du har på ingen tid en skøn kage, der dufter og smager af indehygge med stearinlys på mørke aftener til både hverdag og gæster. Nyd din nye yndlingsæblekage (den her, ik’) lun eller kold med fraiche, flødeskum eller vanilleis.

 

Æblekage

 

Er du også vild med kage?

Så tryk HER og lad dig kage-inspirere.

 

Æblekage
 
Mængde: Bages i en form str. 23x23 cm (målt under bunden) eller i en tærte-/springform str. Ø24 cm
Det skal du bruge
Dej
  • 225 g hvedemel
  • 160 g sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk knust havsalt
  • 70 g smeltet smør
  • 2½ dl mælk
Top
  • 2 store røde æbler (gerne danske)
  • ½ tsk stødt kanel
  • Grofthakkede mandler (eller hasselnødder)
  • Demeraresukker eller rørsukker (drysses på efter bagning)
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovnvarme.
  2. Beklæd en form str. 23x23 cm (målt på formens bund) eller en tærte-/sprimgform str. Ø24 cm med bagepapir.
  3. Alle ingredienser til dejen røres grundigt sammen, så dejen er glat og klumpfri.
  4. Kom dejen i formen.
  5. Skær æblerne i stykker af ønsket form, enten i både (1/2 cm tykke) til at lægge i fint mønster ELLER i mere tilfældige stykker (ca. 1x1 cm) til et mere rustikt udseende.
  6. Kom lidt forsigtigt æblerne oven på kagen (trykkes ikke ned i dejen), drys med kanel og fordel de grofthakkede mandler over til sidst - sukkeret skal først drysses på EFTER bagning.
  7. Bag æblekagen 30 minutter. Kagen er færdig, når en tandstik el. lign. stikkes i kagen og kommer op med kun få saftige krummer på.
  8. Serveres lun eller kold med fraiche, flødeskum eller vanilleis.
Rigtig god fornøjelse.

 

Æblekage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk