Loading...
Cookies

Chocolate chip cookies

Alle elsker cookies. I hvert fald alle her hjemme hos mig. Jeg har arbejdet med disse for at reducere sukker- og smørmængden, uden at hverken smag eller konsistens skulle lide skade.

De her cookies er lidt tykke og lækkert chewy og HELT VILDT populære, både herhjemme, når vi har gæster og på bloggen. Og det er der faktisk ikke noget at sige til for, for de er viiiirkelig gode.

 

Cookies

Testing-testing. Og nu er de blevet tasty-tasty. Cookiesene er søde, chewy og med chunks af smeltet mørk chokolade. Lige som en cookie skal være efter min mening.

Cookies

 

Hvis du er mere til lidt fladere og sprøde cookies, så kigger du bare i opskriftens note-felt, hvor du finder samme skønne opskrift men justeret til sprøde cookies. Total service her på kanalen, du.

 

Chocolate chip cookies
 
Mængde: 12 stk
Det skal du bruge
  • 40 g smør
  • 80 g sukker
  • 60 g brun farin
  • 150 g hvedemel
  • ½ tsk vanillesukker
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 æg
  • 100 g mørke chokoladeknapper (eller mørk chokolade, meget grofthakket)
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
  2. Smelt smørret.
  3. Rør alle ingredienserne grundigt sammen i en skål ~ dejen vil være smuldrende og virke tør men bare rolig, det ender godt.
  4. Fordel dejen i 12 (smuldrende) dele, tryk hver klump godt sammen og rul dem til kugler, som lægges på en bagepapirsbeklædt bageplade.
  5. Bag cookiesene ca. 16 minutter. De er færdige, når cookierne er hævet op og lige akkurat er på vej til at falde ned igen. Cookiesene vil måske også nogle steder have en let gylden farve (men ikke nødvendigvis).
  6. Afkøles på bagerist og opbevares i tætsluttende beholder.
  7. Cookiesene er selvfølgelig rigtig gode den dag, de er bagt, men de er mindst lige så gode på dag to og tre.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Variationer:


I stedet for 100 g mørk chokolade kan man bruge...


... 60 g chokolade(knapper) (dette kan både være mørk, hvid mælke-, ruby eller karamelchokolade) + 40 g grofthakkede mandler


... samme mængde af en hvilken som helt anden chokolade


... 50 g grofthakket mørk eller hvid chokolade + 50 g tørrede tranebær + 1 tsk kardemomme


PSST:
Vil du hellere have sprøde, fladere cookies:
12 cookies:
50 g smeltet smør
80 g sukker
60 g brun farin
130 g hvedemel
1/2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1 æg
100 g chokoladeknapper (eller grofthakket chokolade)
160 grad varmluft, 13-15 minutter.

 

 

Cookies

 

Cookies

 

Cookies

4 thoughts on “Chocolate chip cookies

  1. Jeg skal i sommerhus og vil gerne bage cookies der, men det er bare nemmest at tilberede dejen hjemmefra. Derfor vil jeg bare lige høre, om du tror, man kan lave dejen dagen før, de skal bages? Jeg kan nemlig bedst lide friskbagte cookies. 🍪

  2. SÅ lækre, Elsker dem! Man skulle tro de smagte mere “sunde” når der er så lidt smør i, men de smager skønt. Jeg skal I sommerhus næste uge, og der ingen tvivl om hvilke cookies jeg tager med.
    Mvh cookie elsker😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk