Loading...
Ølkage

Ølkage

 

Ølkage – det lyder måske lidt mærkeligt, men det er en klassiker, og det er der absolut en grund til. For ølkage er et lille kagevidunder:

Kræver kun få ingredienser

Smager af jul, lidt som honning- og sirupskage

Smager perfekt i sig selv – og løftes til perfekt level 2.0 når den nydes med smør på

 

 

Nåja: Og ølkage smager IKKE af øl. Ikke det mindste. For så skulle jeg ikke bede om den. til gengæld har kagen den lækreste, sprøde overflade, når den er nybagt.

 

 

Ølkage

Ølkage

Simpel, julesmagende kage med let kompakt, saftig krumme og sprød top. Smør på = himlen i hver eneste bid
Udskriv
1 rugbrødsform str. 25x11 cm

Det skal du bruge

  • 1 flaske hvidtøl (1 flaske er 33cl)
  • 400 g hvedemel
  • 350 g brun farin
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk stødt nellike
  • 1/2 allehånde
  • 1/2 tsk salt
  • Evt. tilbehør: Smør

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovnvarme (dvs. ikke varmluft).
  • Beklæd en rugbrødsform str. 25x11 cm med bagepapir.
  • De tørre ingredienser kommes i en skål, hvidtøl tilsættes.
  • Dejen røres roligt og grundigt sammen med elpisker til en blank og cremet dej.
  • Dejen hældes i den bagepapirsbeklædte form og sættes på en rist på midterste ovnribbe.
  • Ølkagen bages ca. 1 time, brug gerne stegetermometer, da kagen kan være lidt drilsk; Centertemperaturen på kagen skal være 85 grader, selvom den her nok vil føles ikke-færdigbagt ved brug af testnål - men den ER færdig ved 85 grader.
  • Bagepapiret løsnes forsigtigt fra kagen, når den er helt eller delsvist afkølet.
  • Kagen kan nydes lun eller kold.
  • Kagen nydes skåret i tykke skiver enten som den er eller smurt med smør.
Rigtig god fornøjelse

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alle rettigheder tilhører Pernille Rosenkilde - v for vegetarisk