Kog saltet vand op til pasta, så det er klart. Mens vandet koger op, klargøres grøntsagerne og pølserne:
- Blomkål skæres i mundrette, mellem fine stykker.
- Gulerødder skæres i relativt tynde 'mønter'.
- Løg skæres i stykker af ønsket størrelse.
- Pølserne skæres i mellemtykke 'mønter'.
Kog pastaen efter pakkens anvisning.
Kom lidt olivenolie i en gryde, og tilsæt blomkål, gulerødder, løg, pølser karry og tørret oregano.
Steg ved god varme (hos mig er det trin 7 af 9) i 5 minutter.
Tilsæt pizzasauce, pastavand, salt og peber/chiliflager og varm retten godt igennem til grøntsagerne har ønsket konsistens - de skal have en smule bid (pastavandet vil ikke gøre saucen tynd, blot mere blød - pastavandet kan sagtens bruges, inden pastaen er færdigkogt).
Når pastaen er færdigkogt, drænes den for vand og blandes grundigt sammen med pølse-grøntsagsblandingen.
Smag til.
Server med masser af frisk timian på toppen.