Go Back
+ servings
Sobasalat

Sobasalat

Det her er din nye yndllingsnudelsalat!
Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 200 g sobanudler
  • 250 g edamamebønner
  • 1 squash
  • 1 peberfrugt
  • 200 g gulerødder
  • 3 forårsløg
  • 3 spsk sesamfrø
  • 1/2 dl soyasauce
  • 2 spsk riseddike
  • 2 spsk sesamolie
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 tsk fintrevet frisk ingefær
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1/4 tsk tørrede chiliflager
  • Tilbehør: Frisk koriander, soyasauce, evt. sesamfrø

Sådan gør du

  • Rør soya, riseddike, sesamolie, akaciehonning, fintrevet ingefær, presset hvidløg og tørrede chiliflager godt sammen.
  • Optø edamamebønnerne (gøres hurtigst og nemmest ved at lade de frosne edamamebønner ligge i nykogt vand i en skål ca. 5 minutter, herefter dræne dem for vand og overhælde med koldt vand til de er kolde. Dræn grundigt for vand.)
  • Kog sobanudlerne i letsaltet, rigeligt vand i 5 minutter. Herefter drænes vandet, nudlerne overhældes med koldt vand, til nudlerne er kolde. Dræn grundigt for vand. Vend evt. nudlerne med 1 tsk sesamolie for at undgå sammenklistring.
  • Squash, peberfrugt, gulerødder og forårsløg renses og skæres julienne (tynde, aflange strimler).
  • Vend alle salatens dele sammen og server salaten sammen med frisk koriander, soyasauce og evt. sesamfrø.
Rigtig god fornøjelse