Go Back
+ servings

Sankt Hans-salat

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1/4 - 1/2 vandmelon (afhængigt af vandmelonens størrelse og ønsket mængde vandmelon i salaten)
  • 60 g rucola
  • 1 rødløg
  • 100 g friske blåbær
  • Ca. 150 g feta (jeg bruger altid Puck feta, den i blok, da den er både perfekt cremet og dejligt salt)
  • Ristede pinjekerner
  • Masser af bredbladet persille (eller frisk oregano)
  • Rød balsamicoeddike eller balsamicoglaze
  • Havsalt
  • Groft, sort peber

Sådan gør du

  • Skær vandmelonen i mundrette stykker (ikke for små) eller lav kugler med en melonkugleske. Lad melonstykkerne dryppe af i en sigte, mens resten af ingredienserne forberedes.
  • Rist pinjekernerne gyldne på en tør, hed pande.
  • Rucolaen skæres meget groft.
  • Rødløget skæres i helt tynde strimler.
  • Skær, bræk eller smuldr fetaen i stykker af ønsket størrelse.
  • Anret* alle ingredienserne i et fad**, gem de ristede pinjekerner samt nogle af blåbærrene og lidt af persillen til toppen.
  • Dryp rundhåndet med rød balsamico og drys med havsalt og evt. groft peber.
  • Top med pinjekerner samt resten af blåbærrene og persillen.
  • Server*** og stil gerne balsamicoen på bordet, så man selv kan komme mere eddike på, hvis man ønsker det.

Rigtig god fornøjelse.

    Noter

    *Anret: Blandes salaten rundt, kommer den nemt til at se lidt rodet ud og ikke lige så pæn. Så anret hellere ved at lægge ingredienserne lidt i "lag" på den rustikke måde.
    **Fad: Da salaten gør sig bedst udseendemæssigt ved at blive anrettet og ikke blandet, er et fad at foretrække, da man nemmere kan lægge ingredierserne i førnævnte "lag"
    ***Server: Salaten samles umiddelbart før servering, da vandet i vandmelon får rucolaen til at falde sammen og fetaen til at blive lidt våd, hvis den står længe. TIP: Forbered alle ingredienser i forvejen, så kan salaten anrettes på få minutter inden servering.
    Rigtig god fornøjelse